Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
% Historiske og politiske Afhandlinger
tydning for hans Virksomhed, at han, skjønt Borger af den
danske Ståt, og skjønt Dansk var hans Modersmaal, dog paa en
Maade stod udenfor det danske Samfund, for hvis Brøst han
netop derfor kunde have et saameget skarpere og mere uhildet
Blik.
Holberg var, om han end dannede sig efter fremmede
Forbilleder, i Hovedretningerne af sin literære Virksomhed original og
skabende; han lagde ved sine Skrifter en bred og sikker
Grundvold for den nationale Sprog- og Literaturudvikling, og disse kan
paa en Maade betragtes som en Kapital, hvis Besiddelse
betryggede det danske Folk mod at blive overvældet af Tyskheden.
Uagtet den overordentlige Udbredelse og Popularitet, som hans
Verker opnaaede, fandt han imidlertid ingen umiddelbar
Efterfølger i Literaturen. Det komiske og satiriske Digtslags, som han
havde bragt til en saa høi Grad af Fuldkommenhed, blev ikke
dyrket af hans Samtids jmgre Forfattere, og den alvorlige Poesi,
som havde ligget udenfor hans Omraade, og paa hvilken han ikke
havde øvet nogen Indflydelse, vedblev fremdeles at udmerke sig
ved en eventyrlig Forening af Plathed og Svulst.1 Det var ogsaa
her en norsk Digter, hvis Optræden betegner det afgjørende
Vendepunkt. Tullin, som fornemmelig havde dannet sig efter
engelske Forbilleder, gav det lyriske Sprog Renhed og Kraft, og
bragte ved Maidagens Indledningsstrofer den tomme prosaiske
Versformalisme til at vige for et mere fuldtonende, poetisk
Foredrag.2
Tullin opnaaede ved Maidagen og ved sine to Læredigte en
overordentlig Anseelse og et Navn som Danmarks og Norges uden
Sammenligning første Digter. Da han i Sommeren 1764 besøgte
Kjøbenhavn, var der, som Baden fortæller, ingen Mand af Stand
eller Lærdom, der vilde ansees for Skjønner af Talenter, som jo
opvartede ham i hans Herberge;3 men han døde allerede Aaret
efter, og hans Anseelse og Indflydelse i Literaturen dalede
hurtigt, efterat, omtrent samtidigt med hans Død, Ewald var
fremtraadt. Ewald havde ganske vist en langt eminentere
Begavelse og fortjener ganske vist i langt høiere Grad at kaldes en
egte Digter end Tullin, som drev et poetisk Dilettantvæsen med
Talent, men uden Begeistring eller Opofrelse, ved Siden af en
udbredt praktisk Virksomhed. Ewald er den første i vor
Sprog-kreds, for hvem Poesien var et virkeligt Livskald, den første, der
har truffet den egte lyriske Tone, og hos hvem en varm poetisk
Begeistring aabenbarer sig. Men endog de, der stiller ham høiest,
1 Welhaven, l. c. 19.
2 Ssts. 34.
3 .V. M. Petersen, V, 2. 271.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
