Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
273
kan ikke være uvillige til at indrømme, at hans Indflydelse paa
Sproget og Literaturen vilde have været skadelig, saafremt den
ikke i Samtiden havde fundet Modvegt. Ewalds Opdragelse var
tysk, og hans hele Udvikling blev bestemt af tyske Indflydelser.
Klopstock, den erkegermaniske Digter, var hans Lærer og Mester,
hvis Herredømme han aldrig formaaede at emancipere sig fra,
og dette Mønster i Forbindelse med hans eget lidenskabelig
brusende Sind gav hans poetiske Stil en overspændt og forskruet
Karakter. Flere af hans mindre Digte, navnlig fra den senere
Periode, udmerker sig ikke mindre ved ædel Simpelhed end ved
Begeistring og Varme; men i hans større dramatiske Arbeider er
den poetiske Gehalt fordetmeste ligesom indhyllet i en svulstig
og ofte hul Ordbram. Netop dette var det, som indbragte ham
et høirøstet Bifald hos den paa hin Tid i Danmarks Hovedstad
toneangivende tyske Koloni, og som fandt en talrig Skare af
Efterlignere og Beundrere, i hvis Øine Mesterens Feil netop var
hans egentlige Storhed. Et eget poetisk Sprog opkom, hvis
væsentlige Ingredienser blev hentede fra den klopstockske Odestil,
og hvis Høihed var en affekteret, styltegaaende Bombast, hvori
enhver Fusker med Lethed kunde drive det til Fuldkommenhed.
En saadan Betning var saameget fordærveligere, som den ganske
brød med den ved Holberg grundlagte nationale Sprog- og
Lite-raturudvikling, og som den tenderede til at bringe Danmarks
aandelige Liv tilbage i det gamle Afhængighedsforhold til
Tyskland, der medførte saa store Farer for den danske Nationalitet.
Det var herimod, at en Række samtidige Digtere, blandt hvilke
flere hører til de første Navne i vor Literatur, reiste en
talentfuld og for den sproglige og literære Udvikling høist
betydningsfuld Opposition.
Disse Digtere kan kaldes den norske Skole, ikke blot fordi de
var Nordmænd af Fødsel, men fordi den for det norske Folk
eiendommelige Aands- og Smagsretning hos dem paa det
tydeligste kommer tilsyne. Hovedtrækkene i deres literære Karakter er
de samme som hos Holberg og Tullin. Ligesom Holberg havde
de fleste af dem en sterkt fremtrædende Sans og Begavelse for
det satiriske og lunefulde, og en blandt dem har endog frembragt
det første komiske Mesterverk i vor Literatur næst efter de
holbergske. Ligesom Holberg og Tullin dannede de sig efter
Forbilleder af den franske og engelske Literatur, derimod ikke efter
den tj’ske, hvis Indflydelse de netop bekjæmpede. Ligesom
Holberg og Tullin var deres Bestræbelse fornemmelig rettet paa
Udtrykkets Klarhed, Simpelhed, Korrekthed og Elegance, derimod
mindre paa det pathetiske og høittonende. Men idet de saaledes
paa det nærmeste slutter sig til hine to Landsmænd og fortsætter
18 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
