Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
279
de hos hans Landsmænd sterkest fremtrædende Skrøbeligheder,
at de er tilbøielige til at se andre over Akslerne og til at fatte
for store Tanker om dem selv paa Grund af «de store Qvaliteter
og Sindets Gaver, som findes hos denne Nation».1 Det er
bekjendt, at Fjeldboen i fortrinlig Grad hænger fast ved sin
Hjemstavn, og dette maa ogsaa, uafhængigt af de historiske Forhold,
til alle Tider have gjældt om Nordmændene. Men den rette
Na-tionalaand er, om den end henter Styrke og Næring af hin
Kjærlighed til Fødestedet og hin den frie Mands Selvfølelse, dog
noget andet og mere. Bondens aflukkede Liv og hans stolte
Uafhængighed bevarede hos ham saagodtsom uforvansket det
nationale i Sprog og Seder. Men Bonden er først og fremst
Bygdepatriot, og allermindst sjmes der at kunne have været levnet
national Bevidsthed hos ham, efterat Norge i Aarhundreder har
været opløst som Ståt, efterat i Aarhundreder ingen sterke
Fæl-lesinstitutioner, ingen store Fællesanliggender havde ledet Blikket
ud over Bygdelagets snevre Grænser.2
Det var alene hos de høiere Samfundsklasser, at en bevidst
Nationalaand kunde tænkes mulig, fordi denne forudsætter et
Fællesskab i Kultur, i politiske og kommercielle Interesser, i
literær Smag, i historiske Minder, der maatte være fremmed for
Almuen. Men det er allerede tilstrækkelig bleven oplyst, hvor
lidet udviklede og hvor løst forbundne med det øvrige Folk de
høiere Samfundsklasser i Norge var i den første Del af det her
behandlede Tidsafsnit. Adelen bestod fordetmeste af indflyttede
Familier, der var saa nøie knyttede til deres oprindelige
Fædreland, at de endnu efter flere Generationers Ophold i Norge
betragtede sig mere som Danske end som Norske. Ogsaa
Geistligheden og Borgerstanden havde optaget en Mængde fremmede
Elementer i sig, og om alle tre Klasser gjælder det, at de ved
Reformationen var blevne inddragne i den danske Sprog- og
Kulturkreds. De var paa Grund heraf adskilte fra det øvrige Folk,
der bevarede det gamle Tungemaal og Levningerne af den na-
1 Dctnm. og Norges geistl. og verdsl. Ståt, p. 25.
2 Det kom navnlig under Syvaarskrigen tilsyne, hvor ganske de enkelte
Bygdelag havde isoleret sig, og hvor lidet Forestillingen om et fælles Fædreland
havde at betyde for Almuen. Da Svenskerne var faldne ind i Landet, og der
skete almindeligt Opbud for at hindre deres Fremgang, viste Bønderne sig
overalt ganske uvillige til at forlade sine Hjembygder og vilde kun indlade sig paa
at forsvare disse. Valderserne, hvis afsidesliggende Dalføre ikke var udsat for
nogen Fare af det fiendtlige Indfald, sluttede ikkedestomindre en formelig
Separatfred med Svenskerne, ved hvilken de forpligtede sig til at udlevere, hvad der
var bleven dem tilsendt af Krigsfornødenheder, og at sidde stille, saalænge
Krigen varede. De søgte senere i en Skrivelse til Lensherren paa Akershus at
undskylde denne deres Fremgangsmaade, idet de anførte, at Nøden stundom maa
gaa foran Loven. «Sanct Peder var aligeuel trofast endog han ledt skremme sig
eingang at forneckte sin herre; szao sige och wore lærefædre her hos oss, at oss
bør icke ackte pao saodanne fortuangne løffter.» (Langes haandskr. Samll.).
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
