Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
281
Fortiden angik; men det lod sig ikke negte, at Norge nu ikke
længer havde sin egen Adel, og et Folk uden Adel kunde i hin
Tidsalder ikke gjøre Fordring paa at anerkjendes eller vente at
nyde nogen Anseelse.
Man maatte føie, at Norge ikke havde nogen Rang ved Siden
af Danmark. Det var fattigt, svagt befolket og veiede neppe saa
meget i Vegtskaalen som en enkelt af Danmarks Provinser. Det
var, ved at bevare sin gamle militære Organisation under
forandrede Tidsomstændigheder, bleven saagodtsom ganske vergeløst.
Dets Søvern var opløst; det havde ingen Flaade, faa Matroser og
en meget indskrænket Skibsfart. Dets slet bevæbnede,
udisciplinerede Bondehære, der vanskelig lod sig holde sammen, var til
liden eller ingen Nytte, efterat Rigets Forsvar væsentlig beroede
paa dets faste Slotte, og Norges Skjæbne havde derfor gjentagne
Gange kunnet afgjøres ved en Haandfuld fremmede Leietropper.
Danmark derimod havde i sin talrige Adel og dens Svende en
krigsvant og efter hin Tids Fordringer veludrustet,
veldisciplineret Hær; det var derfor ikke blot istand til at verge sin
Selvstændighed, men havde endog kunnet stræbe efter Herredømmet over
sine Naboer og med Vaabenmagt opretholde Unionen mellem de
nordiske Riger trods Svenskernes og Nordmændenes Modstræben.
Det havde allerede i Begyndelsen af det sekstende Aarhundrede
en anseelig Flaade og øvede Søfolk, der endog havde formaaet at
holde de mægtige Hanseater Stangen. Dets krigerske Hæder var
ny og i friskt Minde, medens Norges tilhørte en længst forsvunden
og forglemt Tidsalder. — Disse Sammenligninger laa altfor nær til,
at de ikke oftere skulde være blevne anstillede og til, at de ikke
skulde have virket nedsættende paa Nordmændenes Nationalfølelse.
Men Forholdene erholdt efterhaanden et ganske forandret
Udseende. Allerede under Christian den Fjerdes Begjering begyndte
Norge i militær Henseende at hævde sig en anseeligere Plads og
at spille en for Nationalfølelsen mere tilfredsstillende Bolle ved
Siden af Danmark i den fælles Ståt. Efterat det i Syvaarskrigen
og Calmarkrigen havde vist sig, at den gamle
Landevernsindret-ning med almindeligt Opbud af det vaabendygtige Mandskab ikke
længer var fyldestgjørende, blev der, da de keiserlige Tropper
under Trediveaarskrigen havde oversvømmet den jydske Halvø
og man havde Grund til at frygte en fiendtlig Landgang i Norge,
ved en kongelig Ordinans af 18. Januar 1628 befalet oprettet en
staaende Hær eller Landmilits i dette Rige.1 Den dannedes ved
Udskrivning blandt Bønderne og bestod af 6000 Mand, der havde
1 Ang. dette og det følgende henvises til Berg, Om Landevernet. I Norske
Samll. II. 316 er oplyst, at der allerede tidligere, nemlig umiddelbart efter
Cal-markrigens Ophør, blev truffet Foranstaltning til Oprettelse af en staaende Hær
i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
