Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
287
i Kjøbstæderne, haver Almuen hverken Vaaben eller Verge, og
det endeel for den Skyld, de ikke skulde skiude Diur. Udi det
Sted have vi brugt Fremmede, hvilke med stor Besoldning ere
opholdne, hvormed Landsens Rigdom er udført udi fremmede
Land, foruden at de have optæret os selv og været slemmere end
Fiender udi Frede Lande. Hvad Troskab en Herre og Første
haver af saadant Folk, som haver deres Liv fal for Penninge,
som ikke stride for deres Fædreland, Arv og Eie, Huus og Hjem,
men ere i Dag her, i Morgen hisset, nu Venner, i Morgen
Uvenner, som mytte og ere opstudsige hver anden Stund, det kan en
Herre og Første føre sig til Sinde og see sig om for slig Mangel
Skyld, om det er bedre at bruge sine Egne, der stride for Huus
og Hjem, Ære og Velferd, end Fremmede.» Christian den Fjerde,
til hvem disse patriotiske Ord blev henvendte, anordnede ogsaa
virkelig i 1615 Oprettelsen af en Milits i Danmark, der skulde
dannes ved Udskrivning blandt Bønderne. Men han var nødt til
at indskrænke sig til Kronens Bønder, og Indretningen kunde
derfor ikke have nogen Fremgang, ligesom den ogsaa synes at
have været uden Betydning for Landets Forsvarsvæsen i den
følgende Tid. Først under Fredrik den Fjerde blev en
almindelig Landmilits oprettet. Den anordnedes i 1701 og vedblev at
bestaa, indtil Christian den Sjette besteg Thronen, da den
ophævedes ved en Forordning af 30. Oktober 1730, «fordi,» som det
heder, «Erfaring noksom havde viist, at adskillige Misbrug havde
indsneget sig ved den af Kong Fredrik den Fjerde oprettede
Landmilits, hvorved denne Indretning var bleven Landet i
Almindelighed og det unge Mandskab i Særdeleshed en stor og snart
utaalelig Byrde». Ikke destomindre blev den tre Aar efter atter
indført, medens der tillige aabnedes en endnu friere Adgang for
hine Misbrug, som havde foranlediget dens Ophævelse. Det var
Herremændene, hvis Indflydelse drev dette igjennem, thi dem
gav Landmilitsen en saagodtsom uindskrænket Magt over deres
Bønder, medens den var uden al Nytte for Landets
Forsvars-væsen. Proprietæren flk Ret til selv at indrette Lægderne paa
sit Gods og til at udskrive til Krigstjeneste eller fritage, hvem
han behagede, medens hele det vernepligtige Mandskab ved en
Række af Bestemmelser, den ene haardere end den anden, blev
undergivet et trykkende Stavnsbaand. Følgen heraf var, at
Bønderne ikke kunde forbinde andet Begreb med Vernepligten end
Begrebet af en ulidelig Byrde, og at den røde Kjole var et
Skræmmebillede for dem, hvormed Godseieren kunde tvinge dem
til, hvad det skulde være. De mishandledes af sine Officerer paa
samme Maade som af Ridefogderne; der var intet, som drev dem,
uden Pidsken; de havde hverken Eiendom eller Frihed at stride
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
