Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
% Historiske og politiske Afhandlinger
for, og Erfaringen tjente alene til at bestyrke de ufordelagtige
Tanker, man paa Grund heraf maatte gjøre sig om Landmilitsens
Brugbarhed. — Det var saaledes gjennem hele det her behandlede
Tidsrum den hvervede Hær, der udgjorde Hovedstyrken af
Danmarks Landforsvar, og dette var i flere Henseender et ulykkeligt
Forhold. Det maatte virke kuende paa Nationalaanden, at
Landets Forsvar var overladt til Fremmede, at Folket ikke kunde
verge sig selv. De leiede Tropper kostede Staten aarlig enorme
Summer og var desuden ogsaa paa anden Maade en stor Byrde
for Landet. De blev i Fredstider lagte i Kvarter omkring i
Landdistrikterne, og deres Opførsel her var saadan, som man kunde
vente den af fremmede Leiesvende blandt en vergeløs og
ubevæbnet Almue. Saavel Officerer som Soldater gjorde sig skyldig
i de frygteligste Ekscesser, og der maatte udstedes gjentagne
Forordninger for at hindre dem fra at mishandle Bønderne. Arméen
var derfor Gjenstand for et almindeligt Had; den blev mere
betragtet som Landets Undertrykker end som dets Forsvarer, og
dens krigerske Bedrifter var heller ikke af den Art, at de skulde
bringe Folket til at glemme, at den var unational, røversk og
tøilesløs.
Derimod var Flaaden det danske Folks Stolthed og Glæde; den
var national, medens Arméen var tysk; den havde stadig udmerket
sig og hævdet Danmarks Overlegenhed til Søs ved en Række af
glimrende Seire, medens Arméen neppe havde en eneste at opvise.
Men i denne Hæder kunde Nordmændene tilegne sig en
fremragende Andel. Ved en voksende Skibsfart i det sekstende
Aarhundrede erholdt Norge efterhaanden en talrig Sømandsstand, og
Havet blev atter, som det havde været i Oldtiden, Nordmandens
rette Element, hvor hans Udholdenhed og Kraft havde bedst
Leilighed til at træde frem. Langs de vidtstrakte, veirhaarde, fiskerige
Kyster boede der et Folk, som var vant til at trodse Havets Farer
og til at udholde Besværligheder, og de norske Matroser opnaaede
snart en saadan Anseelse, at endog Verdens første søfarende og
handlende Folk, Hollænderne og Englænderne, foretrak dem for
sine egne. Norges Skibsfart foregik mere paa de store Farvande
end Danmarks og udviklede sig desuden, som ovenfor omtalt,
langt hurtigere end denne, der trykkedes ved flere for Danmark
særegne Forhold. Følgen heraf var, at Nordmændene maatte
komme til at indtage en mere fremtrædende Plads i Rigernes
fælles Søvern. Allerede under Kongerne Christian den Tredie og
Fredrik den Anden blev der hyppigt udskrevet Matroser, eller,
som de da kaldtes, Baadsmænd fra Norge til Tjeneste paa
Krigsskibene.1 Men fornemmelig Christian den Fjerde, som kan siges
’ S. X. Rigsregistr. I. 65, 183, 233, 275, 277, 323, 326, 329 o. m. fl. Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
