Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Historiske og politiske Afhandlinger
regnes til Familien, medens andre var udelukkede, der nuomstunder
regnes med. Det forbindende var mere den fælles Religion end
det naturlige Blodsforvandtskab. Kvinden, der blev giftet ind i en
anden Familie, antog sin Mands Religion, traadte ind i hans
Kirke; hun og hendes Børn blev fuldkommen fremmede for
Brødre eller andre kjødelige Slegtninger. Paa den anden Side
betragtedes Adoptivsønner eller Adoptivbrødre og deres Ætlinger
som fuldkommen staaende i samme Forhold til Familien som
virkelige Sønner eller Brødre, idet det religiøse Fællesskab
bødede paa Mangelen af Blodsforvandtskab. Kognaterne
udelukkedes, men Agnaterne toges med i videste Udstrækning;
Agnatio-nerne blev til Slegter (gentes) eller Khlaner, der overordnedes
den naturlige Familie eller (som hos Kelterne) saagodtsom
ganske ophævede denne.
Hvorledes nu af de patriarkalske Familier eller Slegter de
videre politiske Associationer er fremgaaede: om det er skeet ved
en fortsat Forgrening af den oprindelige enslige Slegt eller ved en
Sammenslutning af flere indbyrdes uafhængige Slegter, kan i det
enkelte være uvist. Men hvorledes end Udvidelsen faktisk er
foregaaet, — kunstig eller naturlig, — saa er det vist, at man altid
forestillede sig, at den var foregaaet naturlig, at den videre Kreds
stedse havde gaaet umiddelbart frem af den engere. Stammen
og Staten betragtedes som naturlige Enheder, hvilende paa en
oprindelig Blodsforvandtskabs-Grund. Alle Medlemmer af en
Stamme eller Ståt antoges at stamme ned fra den samme
Æt-fader. Ifølge heraf gjorde det religiøse Princip i
Familieforfatningen sig gjældende ogsaa i de videre Kredse; Familieretten blev
Statsrettens Prototyp. Overgangen mellem Familie og Ståt
dannedes ved Slegten, der havde vokset ud over det paaviselige
Slegt-skabs Grænser, men dog bevarede den naturlige Families
Organisation, og hvorved der banedes Vei for Overførelsen af denne
ogsaa til videre Samfundsdannelser (den Forskjel, som hos
Romerne gjordes mellem «agnationes» og «gentes», forklares naturligt
saaledes, at «gentiles» var saadanne «agnati», der ikke kunde
paa-vise Graden af sit Frændskab. Lange, Röm. Alterthümer).
Ligesom Familien blev altsaa ogsaa Staten hos Grækerne og
Romerne opfattet som et religiøst Samfund, en Kirke. Som hin
havde ogsaa denne sit hellige Arnested med sin altid brændende
Ild og sine Husguder; hvad Penaterne var for Familien, blev
Naturguddommene for Staten. Men heraf udledes nu igjen dennes
absolute og eksklusive Karakter. Statens Chefer — Kongen eller
de republikanske Magistratspersoner — var dens patresfamilias,
Senatet var det Raad af erfarne Mænd, der pleiede at omgive
Husfaderen, Rorgerne var Statens Børn. Statsautoriteten var i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
