Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religion, Familie og Ståt hos de germaniske Folk
311
Principet ubetinget som Husfaderens, om end faktisk indskrænket
ved den oprindelige Familieforfatning, saalænge denne nogenledes
bevarede sin Kraft. Lovene havde en sakral Karakter; de
betragtedes som aabenbarede; Loven og Lovens Haandhævere
tillagdes Myndighed til at bestemme ikke blot den juridiske Ret,
men ogsaa den moralske. Hver Ståt havde sine egne Guder, hvis
Herredømme strakte sig saalangt, som Statens Grænser gik, som
beskyttede, hvad der laa indenfor disse, men var uforsonlige
Fiender af, hvad der laa udenfor, i andre Stater, der havde andre
Guder, hines Medbeilere. Det fulgte heraf, at Borgere af
forskjellige Stater betragtede hverandre ikke blot med et politisk, men
med et geistligt Had. Derfor var det saa vanskeligt for en
Fremmed at faa Borgerret i de græske Bykommuner. Derfor var
Patriotismen ikke blot den øverste Dyd, men Indbegrebet af alle
Dyder hos den gamle Verdens Folk. Naar Grækerne talte om
Fædrelandets hellige Jord, saa var det ikke nogen tom Frase.
«Ce sol était véritablement sacré pour l’homme, car il était
ha-bité par ses dieux.»1 Idet han tabte sit Fædreland, tabte han alt.
I et Samfund, der var bygget paa saadanne Principer, kunde der
ikke være Plads for den individuelle Frihed; Borgeren maatte
blive Staten ubetinget underordnet og kunde ikke føie dette som
nogen Tvang; han maatte betragte det som det naturlige Forhold.
Derfor holdt Statsalmagten sig, efterat de religiøse Forestillinger,
paa hvilke den oprindelig var grundet, havde tabt sit
Herredømme over Sindene. De græske Filosofer og de romerske
Jurister byggede sine Systemer paa den faktiske Tingenes Tilstand,
og disse blev derfor kun et nyt, mere videnskabeligt Udtryk for
«Statstheologien»: Hvad der fra først af havde sin Grund i en
religiøs Tro, blev nu deduceret fra en abstrakt Naturret, fra
«Tingenes Væsen». Her som i de fleste Retninger var den gamle
Metafysik kun en ny Form for den gamle Theologi og kunde derfor
ikke emancipere Individet fra det Aag, som denne havde lagt paa
det. Under alle Omvekslinger vedblev Staten hos Grækerne og
Romerne at være almægtig; det private Liv slugtes af det
offentlige, sålus publica var lex suprema.
Sammenligner vi nu hermed Forholdene hos de germaniske
Folk, saalangt man kan følge disses Samfundsudvikling tilbage
i Tiden, møder der os en iøinefaldende Overensstemmelse,
men tillige en iøinefaldende Modsætning. Vi finder Spor af en
lignende Udødelighedstro som den, F. de Coulanges omtaler hos
Inder, Grækere og Italer, og en dermed forbunden for hver
Familie særegen Kultus (Gulathingslovens Forbud mod at «blota
hauga ok horga» — de Afdøde nævnes ofte i Sagaerne «haug-
1 Denne Jord var virkelig hellig for Manden; thi den var beboet af hans Guder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
