Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Historiske og politiske Afhandlinger
buar» etc.). Vi linder fremdeles en Familieforfatning, som i sine
Hovedtræk stemmer med den græsk-italiske: Husfaderens
prestelige Værdighed, hans jus vitæ necisque over Familiens
Medlemmer, Sønnernes Fortrin for Døtrene i Arvegangen, Kvindernes
Umyndighed, Familiens Fællesbesiddelse af Jorden o. s. v. Vi
finder Spor af, at ogsaa hos Germanerne Familierne ved
Agna-tionsvæsenet har udvidet sig til Slegter eller Khlaner (Tacitus og
Gæsar omtaler «propinqvitates», «gentes» hos de germaniske Folk;
Landsbyforfatningen synes — at dømme efter de tilsvarende
Forholde hos Hinduerne og de slavoniske Folk — at hvile paa en
oprindelig khlansmæssig Ordning af Folket; det kan af enkelte
Antydninger sluttes, at efter oprindelig germanisk Ret
Landsbybønderne har været arveberettigede, naar en af deres Midte døde
uden at efterlade sig Slegtninger. Waitz, Deutsche
Verfassungs-gesch.; Maine, Ancient Law). Men alle disse Træk fremtræder
langtfra med den samme Skarphed hos Germanerne som hos de
andre ariske Stammer. Baandene mellem Familiens Medlemmer,
deres Underordning under Husfaderens Myndighed, hvorvel stram
nok, viser sig dog ulige mindre stram end hos Italerne og
Grækerne paa det samme Kulturtrin. Sønnerne blev ifølge Tacitus
selvstændige, naar de i Folkeforsamlingerne var blevne erkjendte
som vaabenføre Mænd; Kvinderne indtog en friere Stilling: de
kunde have Eiendom, endog Jordeiendom; — Skilsmisse,
Adoption var en langt friere Sag, havde langtfra en saa høitidelig
Karakter som t. Eks. hos Romerne. Familien nærmede sig ved sin
Sammensætning mere den moderne naturlige end den oprindelig
patriarkalske eller religiøse Familie; Blodets Baand erkjendtes
baade paa Spinde- og Sværdsiden, Agnationsprincipet gjaldt ikke
paa langt nær saa ubetinget som hos den antike Verdens Folk
(Tacitus, Germania, Kap. 20). Vi finder vel Spor af et lignende
Slegts- eller Khlansvæsen hos Germanerne som hos Kelterne eller
Italerne; men disse Spor er svage og utydelige. De ældste
tyske og nordiske Love følger i sine Bestemmelser om Arvegangen
eller Mandeboden Slegtskabsgraderne meget langt, men gaar
heller udenfor de naturlige Slegtskabsgrader, medens derimod
romersk Ret udstrakte Arve- og Vergemaalsretten ogsaa til
Genti-lerne, d. e. saadanne, der hørte til samme Slegt som den, efter
hvem Arven var falden, eller over hvem Vergemaalet skulde øves,
men som ikke kunde godtgjøre sit Slegtskabs Grad, ikke kunde
paavise noget kjødeligt Forvandtskab.
Det fremgaar heraf, at hos Germanerne det religiøse Princip
i Familieforfatningen har gjort sig mindre sterkt gjældende, og
et lignende Forhold maa da ogsaa formodes at have fundet Sted
med de af Familierne fremgaaede videre Samfundsdannelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
