Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religion, Familie og Ståt hos de germaniske Folk
313
Slegten, der var Overgangsled mellem Familie og Ståt, manglede;
men dette maa have virket til, at Statsret og Familieret blev holdt
skarpere ud fra hinanden, og at hin derfor saameget lettere
kunde antage en rent verdslig eller praktisk Karakter. Det er
vistnok øiensynligt, at den videre Forening af Familierne til en
Ståt ogsaa hos Germanerne har været bygget paa en religiøs
Sanktion og været betragtet som en guddommelig Indstiftelse.
Men det er tillige øiensynligt, at dette Statens kirkelige Væsen
har været langt mindre fremtrædende, at denne Opfatning af
Staten som et Gudernes Verk har gjort sig gjældende i langt
ringere Grad hos dem end hos den antike Verdens Folk. Man
gjen-finder ikke i de gamle norske Love et sakralretligt Grundpræg,
der kan lignes med t. Eks. den ældste romerske Lovgivnings; de
har ikke Karakteren af absolute Bud, de udtaler ikke
saameget, hvad der er Ret, som hvad man er bleven enig om som
hensigtsmæssigt, som et rimeligt Forlig i stridige Tilfælde.
Vi maa antage, at Grunden til, at det religiøse Princip
saaledes træder mindre sterkt frem i Germanernes Samfundsforfatning,
ligger deri, at denne Race fremfor de øvrige af samme Æt er
bleven tidligt og sterkt udviklet i krigersk Retning. Ved Siden af
det religiøse har nemlig ogsaa et andet Princip fra først af været
virksomt til at knytte Menneskene sammen og bestemme
Samfundenes Karakter, nemlig det militære eller krigerske. Disse to
Principer forholder sig saaledes til hinanden, at, jo mere det ene
træder frem, jo mere trænges det andet tilbage. Det religiøse
Princip er ifølge sit Væsen et ganske anderledes ubetinget end
det militære. I Menneskenes Sammenslutning om religiøse
Formaal forudsættes altid en høiere Vilje som den bestemmende; i
deres Sammenslutning til fælles Forsvar mod en udvortes Fiende
indgaar derimod altid et Element af bevidst Beregning og
Frivillighed. Fra det militære Princip stammer derfor Friheden, fra
det religiøse Autoriteten. Hvor dette har været ubetinget
raadende, er Statsformen bleven fuldkommen despotisk. Saaledes
hos mange orientalske Folk. Hos Grækerne og Italerne gjorde
fra først af det militære Princip sig gjældende ved Siden af det
religiøse, men kun paa en underordnet Maade. I
Overensstemmelse dermed blev ogsaa det græsk-romerske Statsliv ligesaa fjernt
fra orientalsk Despotisme som fra det nyere Europas politiske
Frihed. Hos Germanerne derimod var det det militære Princip,
der blev raadende; Folket inddeltes som en Hær (Fylker og
Hereder), Høvdingerne blev fremfor alt militære Ghefer, medens
deres prestelige Værdighed traadte i Baggrunden. Hertil maa
nu den eiendommelige Betydning af de germaniske og specielt de
anglo-normanniske Statsdannelser føres tilbage. Heraf fulgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
