Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Historiske og politiske Afhandlinger
dele end at finde sig i Uretfærdighed enten af Kongen eller nogen
anden Mand.» — Skildringen i Egils Saga af Haralds Forhold til
Thorolf Kveldulfssøn viser os hans Karakter i et alt andet end
gunstigt Lys, og hans Stilling ligeoverfor Folket som en alt andet
end landsfaderlig tryg og indfredet; man fristes næsten til at
sige, at han fremstiller sig som en mistænkelig og grusom Despot,
hvis Øre er aabent for alskens Bagvaskelse, og som frygter enhver
fremragende Mand, fordi han ved, hvor forhadt han er. Nu er
det vel saa, at denne Skildring, der er bygget paa Traditioner
inden Thorolfs egen Æt, ikke kan ansees for ganske upartisk. Og
det gjælder vel ogsaa om de øvrige rent-islandske Kildeskrifter,
at de fremstiller Haralds «ofriki» og den ved ham frembragte
Omveltning i et ensidigt og overdrevent Lys. De til Island
udvandrede Høvdinger og Storbønder var jo netop de skarpeste
Oppositionsmænd, hvem Omveltningen rammede paa det
føleligste; de og den fra dem stammende Tradition har følgelig maattet
se denne fra dens mørkeste Side. For Islands Historie var
Samlingen af de norske Fylker det faste Udgangspunkt; at nu
Traditionen efterhaanden kom til at fremhæve dette Udgangspunkt
for sterkt, at den knyttede for nær til det, opfattede som
umiddelbar Følge, hvad der kun var en fjernere Virkning, er ikke
andet, end hvad der paa Forhaand maa synes naturligt og
rimeligt. Og det er godtgjort, at det virkelig forholder sig saa. Det
er godtgjort,1 at Landnama ofte tager feil, idet den sætter
Udflytningerne til Island for nær Hafrsfjordslaget og lader
Land-naamsmændene komme umiddelbart fra Norge istedetfor fra
Island, Skotland eller de skotske Øer. — Den store
Laandnaams-tid falder mellem Aarene 890 og 900, altsaa en 20 Aar eller mere
efter Hafrsfjordslaget, og de fleste og mægtigste af de Kolonister,
som i dette Tidsrum nedsatte sig paa Island, kom ikke fra Norge,
men fra Landene paa den anden Side af Nordsøen. Det var
norske Høvdinger, som længe havde havt Tilhold ved de skotske
eller irske Kyster, og de Begivenheder, som rykkede dem op
herfra, har udentvivl været Haralds Vesterhavstog og den
norskskotske Hærkonge Thorstein Raudes faa Aar efter (c. A. 888 2)
indtrufne Fald under en Opstand af Skoterne. Disse «Vestmænd»
var fordetmeste indbyrdes besvogrede eller beslegtede og synes
at have dannet et eneste vidtudbredt Slegtsforbund, der støttede
sig til den sognske Herse Ketil Flatnef s Herredømme paa Syder-
1 Se Munch, Fortalen til Chronica Regum Mannice, og navnlig Gudbrand
Vigfusson, Um timatal i Islendinga Sögum, Safn til Sögu Islands I.
2 Munch, Det Norske Folks Hist. I. 1, 508—9 vil have Thorsteins Fald henført
til 874 eller 875 og kommer saaledes til at sætte Haralds Vesterhavstog samtidigt
med eller endog tidligere end Hafrsfjordslaget. Se herimod G. Vigfusson, Safn t.
S. I si. I. 221. 223.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
