Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Historiske og politiske Afhandlinger
dem kunde det heller ikke falde saa tungt at forlade Landet, da
de allerede forud var halvt ekspatrierede og stod saa at sige med
den ene Fod i Norge og den anden i Vesterlandene; de flyede
sin Odel, men de flyede til Frænder og Besiddelser paa den anden
Side af Nordsøen, hvorfra de kunde vente at optage Kampen
paa-nyt, og det var først mange Aar bagefter, at de ved andre
Begivenheder blev rykkede op ogsaa herfra og nødte til at søge sig et
Tilflugtssted paa det fjerne Island.
Imidlertid, — hvormeget man nu end paa denne Maade vil
bringe i Afdrag paa det umiddelbare Indtryk, som de talrige
Udflytninger og Kildeskrifternes Udsagn gjør, saa bliver der dog nok
tilbage for at vise, at Harald ikke har faret afsted med Lempe,
at han ikke har ladet sig nøie med at forene Fylkekongernes
Magt i sin Haand. Det er øiensynligt, at han, ved at grunde
en ny Statsskik, har taget med haarde Hænder paa Folkets
hævdede Retssedvaner og Følelser, og at hans Styrelse længe
maa have bevaret den Karakter af hensynsløs Voldsomhed, der
er betegnet i Udtrykkene om hans Samling af de norske Fylker.
Alligevel synes han at være bleven paa en Maade populær og
hans Minde at have været et høit agtet. Hans Død vakte Sorg
hos alle, heder det i en Saga;1 han glædedes ved sine
Under-saatter og hans Undersaatter ved ham, heder det et andet Sted.2
Disse Udtryk bør maaske ikke i og for sig tillægges synderlig
Betydning; men de faar Vegt ved andre Træk. Han blev gammel
og tungfør, uden at der skete noget Forsøg paa at forurolige ham
i Besiddelsen af en Magt, som han var kommen til paa en saa
voldsom Maade, og som han havde gjort en saa streng Brug af.
Og, da hans Søn Haakon Adalsteinsfostre fremstillede sig for
Thrønderne med Begjæring om, at de vilde stadfæste hans Ret
til Kongedømmet, gjaldt det som den bedste Anbefaling for ham,
at han var sin Faders udtrykte Billede.
Man ser, at Harald, for at befæste sit Herredømme, søgte at
knytte til sig med Venskabsbaand indflydelsesrige Høvdinger i de
Fylker, som han havde underlagt sig (Haakon Jarl i det
Trondhjemske, Ragnvald Jarl paa Møre, Hroald Jarl i Fjordene o. fl.). Men
i et saadant Forhold til ham har dog kun de færreste kunnet
indtræde. Af hans uforsonligste Modstandere, af de høibyrdige
Ætter, der paa det sterkeste var knyttede til den gamle
Stamme-forfatning, flyttede mange hort fra Landet. Men det kan dog vel
1 Han var «af hverjum manni mjök harmadr». Flateyjarbök I. 582.
2 «Gladdisk hann af t>egnum sinum, en Regnar af honum, ok rikit af
hvåru-tveggja. kgrip Kap. 4. Fra Ågrip er dette Sted ordret gaaet over i Heimskringla,
Har. Härf. S. Kap. 25. — Det fortjener at bemerkes, at Agrip maa antages for at være
af norsk Oprindelse og at fremstille den særlig norske, ikke den islandske
Tradition. Se G. Storm «Norske Historieskrivere paa Kong Sverres Tid», i Aarbog er for
Nord. Oldk. 1811. S. 425 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
