Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Historiske og politiske Afhandlinger
Henseende værdt at bemerke, at Samlingen udgaar fra Landets
sydøstlige Kant, hvor de to ældre skandinaviske Riger stødte
umiddelbart op, og hvor derfor hin Modsætning, til hvilken
Nordmandsnavnet saa øiensynlig knytter sig, maatte gjøre sig
tidligst og sterkest gjældende. Haralds egne Forfædre har
vistnok staaet i et Afhængighedsforhold til de danske eller svenske
Overkonger; selve den norske Tradition tyder herpaa.1 De har
arbeidet paa at løsgjøre sig fra dette Forhold, idet de fandt et
Støttepunkt for sin Magt i det religiøse og retslige Fællesskab,
som udentvivl fra gammel Tid bestod mellem de søndenfjeldske
Fylker. Haralds Fader, Halfdan Svarte, fremtræder allerede som
en fuldkommen selvstændig Fyrste. Han underlagde sig de fleste
af hine Fylker, og han knyttede dem sammen til et virkeligt Rige,
idet han, som det heder, satte Eidsivathingslagen, det vil sige:
ordnede de hidtil gjældende fælles Vedtæger, fik dem antagne
der, hvor de ikke før var det, føiede nye til, udvidede og befæstede
det ældre religiøse og retslige Fællesskab, hvis Repræsentant han
selv var bleven. Han blev paa denne Maade mægtigere, end nogen
norsk Konge før ham havde været, og kunde tro sig sterk nok
til at unddrage sig den gamle Afhængighed. Men derved havde
han udfordret Dane- og Sveakongernes Fiendskab; han og hans
Æt maatte berede sig paa at møde dem og søge at sideordne sig
dem i Magt som i Ret; den maatte drives videre paa den
engang indslagne [Bane: ligeoverfor et dansk og et svensk Rige
kunde ikke stilles noget mindre end et samlet norsk Rige; de to
fremkaldte med en vis Nødvendighed det tredie. — Sagnet
tillægger, som vi ved, Halfdan og hans Hustru store Drømme, der
varslede deres Afkoms fremtidige Magt. Slige Sagn om
Forvarsler eller betydningsfulde Drømme, der i Oldtiden saa
hyppig blev knyttet til Mindet om fremragende Mænd eller
Begivenheder, giver Udtryk for den instinktmæssige Følelse
af, at det store ikke kommer frem med ét, men i Regelen er
forberedet ved en lang forudgaaende Udvikling: — der er en
Sandhed i dem. Hvad Halfdan Svarte havde gjennemført, pegte
allerede saa bestemt i en Retning, der enten maatte føre til en
Forening af samtlige hidtil uforbundne norske Fylker eller til deres
Underkastelse under et af de ældre skandinaviske Riger, at det
nok kunde fremkalde en Anelse eller et uklart Ønske, hvorved
Eftermandens Verk blev foregrebet.
Idet Harald aflagde det Løfte, at han ikke vilde lade sit Haar
skjære, inden han havde taget Skat af hver Opdal og hvert Udnes,
saalangt som Norge strakte sig, kan det altsaa i en vis Forstand
siges, at en national Tanke har inspireret ham. Der har forud
1 Snorre (Unger’s Udg ), Har. Hårf. S. Kap. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
