Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Historiske og politiske Afhandlinger
Ordning af Styrelsen og Landets Forfatning vil kunne paa den
mest tilfredsstillende Maade blive forklaret. Det, vi ved om denne
Ordning, giver fuld Grund til at antage, at den i sine væsentlige
Træk har stemt overens med, hvad der paa hin Tid var bleven
gjældende Statsret og Samfundsorden i Europas store Kulturlande.
Harald har, samtidig med at han grundede den norske Ståt,
givet den en Organisation, hvorved den saa at sige føres midt
ind i Strømmen af den almeneuropæiske Udvikling; han
fremstiller sig ikke som Udøver af en barbarisk Erobringens Ret,
men som en Hersker, der staar paa Tidens Høide og havde
tilegnet sig dens raadende politiske Idéer: saaledes vil det bedre
kunne forstaaes, at han, uagtet han ved sine Foranstaltninger
havde grebet saa dybt og skaanselsløst ind i Folkets gamle
Retsorden, dog kunde vinde dets Hengivenhed og efterlade et høit
hædret Minde.
II.
De Kilder, der udtrykkelig omtaler Haralds Inddragelse af
Odelen og nye System for Landets Administration og kan gjælde
som selvstændige, er Snorre’s Heimskringla og Egils Saga. Snorre
fortæller i Harald Haarfagres Saga Kap. 6, at Harald «satte den
Ret overalt, hvor han lagde Landet under sig, at han tilegnede
sig al Odel og lod alle Rønder give sig Landskyld, baade mægtige
og ringe», at han satte en Jarl i hvert Fylke, der skulde dømme
Lov og Landsret og oppebære de kongelige Indtægter mod selv
at nyde Trediedelen, at hver Jarl skulde have 4 eller flere Herser
under sig, som hver skulde have 20 Mark Veitsle og til Gjengjæld
underholde paa egen Bekostning 20 Hærmænd til Kongens
Tjeneste, medens Jarlen skulde underholde 60, — «og», føies der
til, «saameget havde Harald forøget Paalæg og Landskylder, at
hans Jarler havde mere Magt end Kongerne fordum»; —
fremdeles fortæller han i Haakon den Godes Saga, Kap. 1, at Haakon
paa Thinget i Throndhjem bød sig til at gjøre Bønderne
odels-baarne og at lade dem faa deres Odel, som de paabyggede,
tilbage, naar de vilde tage ved ham og give ham Kongenavn.
Fra Heimskringla er denne Beretning igjen ordlydende eller
med uvæsentlige Forandringer gaaet over i den større Olaf den
Helliges Saga,1 i de forskjellige Recensioner af den større Olaf
Tryggvasøns Saga, samt i Haralds pättr hårfagra og Upphaf rikis
Har. härf., i Flategarbök I.
Egils Saga fortæller Kap. 4: «Harald tilegnede sig i hvert
Fylke al Odel og alt Land, bygget og ubygget, ja endog Søen
1 Om dennes sands3Tnlige Forhold til Heimskringla se Munch og l’nger’s Udgave;
Christiania 1853, Fortalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
