Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Historiske og politiske Afhandlinger
Haarfagres Oprettelse af det norske Enekongedømme og ved
Haakon Adalsteinsfostres Antagelse til Konge er foregaaet en
Omveltning i Landets indre Forhold, der svarer til Udtrykkene om,
at Harald gjorde alle Bønder til sine Leiglændinger, og at Haakon
gav dem Odelen tilbage; — og herom har der heller ikke været ytret
Tvivl; inen disse Udtryk er blevne fortolkede paa flere forskjellige
Maader, hvormed Omveltningen tillægges et større eller mindre
Omfang og stilles ind i den ene eller den anden Sammenhæng.
En ældre Opfatning, der dog ingensteds er bleven skarpt og
bestemt hævdet eller udførlig begrundet, gik ud paa, at den af
Harald gjennemførte Forandring med Hensyn paa Odelsgodset
kun skulde have bestaaet i et Skattepaalæg.1 Men denne
Opfatning fjerner sig saalangt fra Kildernes Udtryk, at man maa
indrømme, at den vanskelig lader sig fastholde, saafremt man vil
lade disses Autoritet gjælde. Hvorledes skulde den desuden
kunne bringes i Overensstemmelse med, hvad der fortælles om
Haakon den Gode? Man ser, at Haakon ikke, ialfald ikke ubetinget,
har ophævet Faderens Skattepaabud, idet han kun for
Kystfylkernes Vedkommende forandrede det til et Søkrigsstyr, saa at
Bønderne istedetfor Nefgildet (den af Harald paalagte Kopskat)
forpligtede sig til at b3^gge, udruste og vedligeholde et vist Antal
Skibe i hvert Fylke samt til at sørge for disse Skibes Bemanding
og Proviantering for et bestemt aarligt Tidsrum.2 Men hvad
bliver der saa igjen af de Foranstaltninger, der fremstilles, som om
Folket ved dem havde faaet sin Frihed tilbage, og hvorom Rygtet
fløi som Ild i tørt Græs fra den ene Landsende til den anden?
Vore nyere Historikere har ogsaa været enige om at gjøre en
anden Opfatning gjældende. De har forstaaet Kildernes Udtryk
efter Ordet. Harald tilegnede sig, efter deres Mening, virkelig
Eiendomsretten til al Jord i Landet; han gjorde alle Bønder til
sine Leiglændinger, og forsaavidt de oprindelige Besiddere beholdt
sine Fædrenegaarde, var det ikke længer som Eiendom, men som
Len og mod en Afgift; de maatte give ham Landskyld; deres
Adkomst til Jorden udlededes ikke længer fra deres egen
nedarvede Ret, men fra den kongelige Forlening. Og denne
Forandring fulgte umiddelbart af Erobringsforholdet; den fandt Sted i
Overensstemmelse med «oldgermaniske Retsbegreber» eller en
«oldgermanisk Statsret», der hjemlede Erobreren Eiendomsretten
til al Jord i det Land, han havde underlagt sig.3 «Odelsbesiddelse
og Feudalbesiddelse er begge lige oprindelig germanisk,» heder
det i Munch’s Det Norske Folks Historie, hvor den her omtalte
1 Schøning, Sorg. Hist. II, 494—95; Tyge Rothe, Nord. Statsforf. I, 39—40.
2 Keyser, Norges Stats- og Retsforfatning, S. 97.
3 Munch, N. F. H. I. 132—33. 466—68. 714—15; Keyser, Norges Stats- og
Rets-forf. S. 30—32; Aschehoug, Norges og Danmarks Statsforf. S. 12—13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
