Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Historiske og politiske Afhandlinger
sætninger gjennemført Deling af de erobrede Lande mellem
Erobrerne; det har udviklet sig lidt efter lidt fra ringe Begyndelser,
udbredende sig gjennem sukcessive Tilslutninger, samlende og
forbindende Institutioner og Retsforhold, der oprindelig intet
havde med hinanden at skalfe, og det staar hverken hos
Frankerne eller Angelsachserne i umiddelbar Sammenhæng med disse
Folks Erobring af Gallien og Rritannien. Det kan siges at være
oprindelig germanisk og fællesgermanisk, forsaavidt som den Aand,
der gaar gjennem det, udspringer fra de for Germanerne
eiendommelige gjensidige Troskabs- og Forpligtelsesforhold Mand og
Mand imellem; men sine ydre Former har det for en væsentlig
Del optaget andetstedsfra; i sin systematiske Skikkelse er det
eiendommeligt for det frankiske Rige, hvor det udviklede sig
under et Sammenstød af mangehaande Paavirkninger og
Indflydelser, og hvorfra det udbredte sig til den øvrige Verden, og i
denne Skikkelse kan det først siges at være traadt frem efter
Harald Haarfagres Tid.1
Skulde det altsaa virkelig forholde sig saa, at Harald tilegnede
sig en Eiendomsret til al Jord i de erobrede norske Fylker og
gjorde alle Bønder til sine Leiglændinger, saa har han ikke handlet
i Overensstemmelse med noget hævdet «oldgermanisk» Retsbegreb,
han har ikke kunnet støtte sig til en gammel Vedtægt, som Folket
forud kjendte og respekterede, saa det ikke havde saa vanskeligt
for at udsone sig med det haarde og trykkende i en slig
Forholdsregel. Skulde Harald virkelig, som Munch udtrykker det,
have indført en fuldkommen Lensforfatning, maatte han have
foregrebet den almindelige europæiske Udvikling; han maatte
med ét Slag have gjort gjældende et System, som overalt ellers
dannede sig lidt efter lidt, og som paa hans Tid endnu ikke
nogensteds var fremtraadt klart og bestemt. Men heri er der
ingen Rimelighed. Endog om en saadan «oldgermanisk Statsret»
virkelig lod sig paavise som den, vore Historikere har forudsat,
idet de fremstillede Haralds Feudalforfatning som en nødvendig,
umiddelbar Følge af hans med væbnet Haand gjennemførte
Underkastelse af de norske Fylker, vilde dog altid det Spørgsmaal blive
tilbage: hvorledes kunde han gjøre en saadan Erobringens Ret
gjældende i de Dele af Landet, som han ikke havde underlagt
sig med væbnet Haand, men arvet?2 Og saavel Odelens
Ophævelse som dens Tilbagegiveise ved Haakon den Gode omtales
som Foranstaltninger, der gjaldt hele Norge. Det er udtrykkelig
fremhævet, at Rygtet om Haakons Tilbud til Thrønderne «for
1 Palgrave, English Commonwealth I. U9i—95, 500 f. Waitz, Deutsche
Verfas-sungsgesch. IV. 304.
2 Munch I. i. 185—86 har opkastet dette Spørgsmaal, men neppe
tilfredsstillende besvaret det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>