Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker
333
som Ild i tørt Græs», «vakte almindelig Glæde» paa Oplandene
og i Viken, altsaa netop Landskaber, som Harald Haarfagre for
en stor Del havde besiddet ved Arv, endnu inden han begyndte
sin Erobringsfærd. Man har desuden i en af de paalideligste
Kilder et afgjørende Vidnesbyrd mod, at Harald i
Odelsforfatnin-gens Sted indførte en Feudalforfatning, hvorved de oprindelige
Grundeiere, forsaavidt de beholdt sine Fædrenegaarde, kun
beholdt dem som Len, saa at deres Adkomst til Jorden ikke længer
udlededes fra deres egen nedarvede Ret, men fra den kongelige
Forlening. Egils Saga, der siger om Harald, at han gjorde alle
Bønder til sine Leiglændinger, viser, ved hvad den siden fortæller
om Egil Skallagrimssøns Proces mod Bergønund, at dette Udtryk
ikke maa forstaaes efter Ordene. Egil kom til Norge anden Gang
i Harald Haarfagres sidste Leveaar (933), medens Erik Blodøkse
styrede Riget, da han havde faaet Efterretning om, at Bjørn
Brynjulfssøn (Hauld) i Sogn, hvis Datter Aasgerd han havde
ægtet, var død, og at Bergønund, som var gift med Bjørns anden
Datter, havde taget al Arven efter sin Svigerfader, baade Land og
Løsøre. Egil krævede mindeligt Arveskifte af Bergønund; men
denne, der stod i stor Yndest hos Erik Blodøkse og hans
Dronning Gunhild, medens Egil og hele hans Æt var dem forhadt,
vægrede sig ved at gaa ind herpaa, under Paaskud af, at Aasgerd
ikke var født i lovligt Ægteskab. Egil stevnede ham nu til
Gula-thinget, og her mødte begge den følgende Vaar, og desuden baade
Kongen og Dronningen og Lendermanden Arinbjørn, Egils Ven
og Aasgerds Frænde. Da Dommen var sat, traadte begge Parterne
frem for at tale sin Sag. Egil sagde, at hans Hustru Aasgerd var
arveberettiget som Bjørns Datter, at hun var odelsbaaren og
lendbaaren, og han paastod derfor, at Dommerne skulde tildømme
hende i Overensstemmelse med Loven det halve af Arven efter
Bjørn i Land og Løsøre. Bergønund sagde, at hans Hustru var
Bjørns rette Arving, da hun var født af hans lovlige Ægteskab
med Aaluf, men at Aasgerd ikke var arveberettiget, saasom hendes
Moder Thora var hærtagen og havde ægtet Bjørn uden sine
Frænders Samtykke. Arinbjørn, som blev vred, da han hørte, at
hans Faster Thora kaldtes en ufri Kvinde, tilbød sig nu at føre
Vidner paa, at det i Forliget mellem Bjørn Hauld og Thoras
Frænder var bleven udtrykkelig fastsat, at hans og Thoras Datter
Aasgerd skulde være arveberettiget efter ham, og Egil opfordrede
Kongen til at høre Vidnernes Udsagn og lade ham faa Lov og
Ret. Kongen betænkte sig og svarede, at han hverken vilde
tillade eller forbyde Vidneførselen. Men da tog Dronning Gunhild
til Orde og udbrød: «Det er dog et stort Under, Konge, at du
lader denne lange Egil indvikle alle Sager for dig. Vil ikke du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
