Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker 335
Den af Norges Historie høit fortjente tyske Lærde Konrad
Maurer, som i en Afhandling i Tidsskriftet Germania 1 har
fremsat de ovenfor nærmere begrundende Indvendinger mod vore
nyeste Historikeres Opfatning af, hvad der skal forstaaes ved
Harald Haarfagres Ophævelse af Odelen, søger en rimeligere
Løsning af Spørgsmaalet, idet han sammenstiller, hvad det skete
i Norge ved Enekongedømmets Oprettelse med, hvad der skete paa
Orknøerne, da Harald Haarfagre havde paalagt Øernes Befolkning
en Bod af 60 Mark Guld for sin Søns Drab og Jarlen Torv-Einar
bød sig til at udrede hele Boden, mod at Bønderne afstod sin
Odel til ham, hvilket disse, som det heder, gik ind paa, fordi de
Bige haabede snart at kunne indløse sin Odel, medens de Fattige
ikke formaaede at udrede, hvad der var bleven dem paalagt.
Ved denne Transaktion kan Orknøingerne i en vis Forstand siges
at have pantsat sine Eiendomme, med Forbehold af at indløse
dem igjen siden og saaledes, at de selv vedblev at bruge og
beholde dem mod at udrede en aarlig Afgift, der har været at
betragte som Rente af det paa Eiendommene optagne Laan. Og,
naar det siden heder, at Jarlen Sigurd Lødvessøn gav Orknøingerne
deres Odel tilbage, da betyder dette i Virkeligheden kun, at han har
eftergivet dem den Gjæld, der hvilede paa deres Jorder.
I Overensstemmelse hermed tror nu Maurer, at man bør
forklare, hvad Kilderne fortæller om Harald Haarfagres Tilegnelse
af Odelen i Norge. Det har været en «kolossal Brandskatning»,
«hvis Udredelse blev sikret ved en Pantsættelse af de paagjældende
Eiendomme, og hvis Kapitalbeløb desuden blev forrentet ved en
Landskyld eller aarlig Afgift, som maatte udredes for
Eiendommenes Brug og Besiddelse, indtil en virkelig Indløsning havde
fundet Sted ved Betaling af den paalagte Sum». Og Haakon den
Godes Tilbagegiveise af Odelen maa da forstaaes som en Eftergift
af den endnu udestaaende Kapitalsum, hvorved Forrentningen og
Pantsættelsesforholdet selvfølgelig tillige bortfaldt.
Men de Omstændigheder, under hvilke Torv-Einar kom i
Besiddelse af Orknøingernes Odel, er dog øiensynlig altfor forskjellig
fra de Omstændigheder, under hvilke Harald Haarfagre skal have
tilegnet sig al Odel i Norge, til at man kan lade denne
Jævnet almindeligt Leilændingsvæsen, men i det høieste til Indførelsen af en personlig
Skat (Nefgildi) .... Den muligen paatænkte Lensforfatning kom saaledes ikke
til Modenhed.» — Man ser let, at denne Fremstilling ikke fjerner nogen af de
før paapegede Vanskeligheder. Naar den antager, at Harald har havt til Hensigt
at indføre en fuldkommen Feudalforfatning, at han i Principet har paastaaet en
virkelig Overeiendomsret til Landets Jord, saa gjælder derimod, hvad der er
bleven bemerket mod Paastanden om, at Feudalvæsenet skulde være oprindelig
germanisk; og naar den dernæst antager, at Harald ikke har gjennemført sit
System, men er bleven staaende ved Indførelsen af en personlig Skat, kommer
den i Strid med, hvad der berettes om Haakon den Godes Tilbagegivelse af Odelen.
1 Ur Jahrg. S. 27—40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
