Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker
337
selv det rimeligste at antage, at Harald Haarfagres Tilegnelse af
Odelen virkelig har været en almindelig politisk og ikke en blot
og bar fiskalsk Forholdsregel, at den virkelig hænger sammen
med en ny «monarkisk Theori» og betegner et nyt statsretligt
System, hvorved Undersaatternes Forhold til Ståt og Kongedømme
blev et væsentlig andet, end det før havde været. Dette Systems
Princip maa kun ikke søges i en formentlig «oldgermanisk
Er-obringsret», hvorefter den erobrende Konge regelmæssig tilegnede
sig Overeiendommen til al Jord i det af ham underlagte Land;
man maa kun ikke — i Strid med Kildernes udtrykkelige
Vidnesbyrd — forestille sig dets Former, som om de stemte overens
med det fuldt gjennemførte Feudalvæsens, der først tilhører en
følgende Periode. Harald kan ikke paa denne Maade have
foregrebet en almindelig europæisk Udvikling, der endog havde sin
Rod i Forholde vidt forskjellige fra dem, hans eget Land frembød.
Derimod er der intet til Hinder for at antage, at han og hans
Raadgivere har fulgt med Udviklingen paa deres Vis, at de har
tilegnet sig, været gjennemtrængte af Tidens raadende politiske
Grundsætninger, saaledes som disse traadte frem i de
toneangivende mellemeuropæiske Staters Forfatning, og søgt at tillempe
dem paa norske Forholde. Og ved at betragte «Odelens
Ophævelse» i denne Sammenhæng vil man udentvivl bedst komme
udover de før paapegede Vanskeligheder eller tilsyneladende
Modsigelser. Man vil saaledes kunne hævde Troværdigheden af
Kildernes Reretning uden at komme i Strid med andre paalidelige
Vidnesbyrd eller med de erkjendte Love for den historiske
Sammenhæng. Den af Harald gjennemførte Omveltning i Landets
indre Forhold vil føres tilbage til et mere rimeligt Omfang, uden
dog at tabe den Karakter af et virkelig nyt System, som vi efter
det Indtryk, den gjorde, og efter de følgende Begivenheder maa
slutte, at den har havt, — uden at synke ned til en blot og bar
Voldshandling, der savner ethvert principielt Grundlag.
Det er før nævnt, at Feudalvæsenet udviklede sig i det frankiske
Rige og herfra udbredte sig til den øvrige Verden. Overhovedet
var, som man ved, det frankiske Rige gjennem den største Del
af Middelalderen Mønsterlandet i politisk Henseende. Det var
blevet Romerstatens Arvtager baade i en indvortes og en udvortes
Forstand; det var her, at romerske Institutioner og Statsidéer
gjorde sig sterkest gjældende og virkede i videst Udstrækning til
at omdanne det germaniske Statsvæsen, navnlig ved at give
Kongedømmet en mere ophøiet Stilling og et mere omfattende
Magtomraade, hvilket det efterhaanden maatte blive et Formaal
ogsaa for de øvrige germaniske Konger at opnaa. — Det er altsaa
fremfor alt det frankiske Rige, hvis Forfatning maa betragtes,
22 — Sars: Samlede Verker III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
