Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Historiske og politiske Afhandlinger
naar man vil danne sig en Forestilling om de politiske Idéer eller
Tendenser, der kan formodes at have indvirket paa Harald
Haarfagre, idet han grundlagde den nye norske Statsskik.
Denne Forfatning kan i det Tidsrum, hvorom her er Tale,
ikke betegnes som en feudal.1 De Elementer, hvoraf
Feudalvæsenets Bygning førtes op, var tilstede, men deres
Sammenføjning til et systematisk Hele havde endnu ikke, — eller ialfald
kun tildels — fundet Sted. Hvert enkelt af de Forhold, der
karakteriserer Lenssystemet, eller hvori det havde sin Rod, —
Overdragelsen af Land mod Forpligtelse til Krigstjeneste, det engere
personlige Tjeneste- og Troskabsforhold ligeoverfor Kongen eller
andre Stormænd, de offentlige Funktionærers Aflønning ved
Tildelelse af Krongods til midlertidigt Brug, Overførelsen af de
private Tjenesteforholds Former paa de rent offentlige eller
politiske, Indordningen af de mindre mægtige under de mere
mægtiges Skytsherredømme — Benefieiarvæsenet,
Kommenda-tionen, Vassalliteten, — havde allerede gjort sig gjældende og
tildels i videste Udstrækning; men Systemet kunde først siges at
eksistere, naar alle disse Forhold paa en regelmæssig og overalt
ensartet Maade var bragt i Forbindelse og havde draget det hele
Samfund indunder sig, og dette var endnu ikke skeet.
Det frankiske Rige under Karl den Store og i den nærmest
følgende Tid var ikke nogen fuldkommen Lensstat. Om end
Kongerne havde benyttet Beneficiar- og Vassallitetsvæsenet til at
udvide og befæste sin Magt og derved givet det en betydningsfuld
Rolle i Forfatningen, saa var dog endnu ikke al offentlig
Myndighed eller Styrelse bundet til de feudale Former. Grundsætningen
«nul terre sans seigneur», ifølge hvilken enhver maatte staa i
Vassalforhold til en anden for at gjælde som berettiget Medlem
af Samfundet, og hvorved Kongen kom til at betragtes som det
hele Lands egentlige Eier, var endnu ikke gjennemført. Der fandtes
endnu uafnængige Eiendomsbesiddere (Alodialbesiddere), skjønt
deres Tal vistnok var lidet og de indtog en underordnet Plads ved
Siden af Kongens haandgangne Mænd, hans Vassaller eller «Leudes».
Men, hvis saaledes Forfatningen inden det frankiske Rige ved
denne Tid endnu ikke var bleven et gjennemført Feudalsystem,
saa havde den paa den anden Side fjernet sig langt fra den
op-rindelig-germaniske Stats- og Samfundsorden og gjort
Grundsætninger gjældende, som var ganske fremmede for denne.
Selvstyrelsen i Folkets mindre Kredse var brudt; af den gamle
Stamme-forfatning var der kun svage Rester tilbage. Kongedømmet havde
afgjort skiftet Karakter og var fra et germanisk Høvding- eller
Førerskab gaaet over til at blive næsten et romersk «imperium».
1 Det følgende fornemmelig efter Waitz, DeutseheVerfassungsgeschichte, 3 og 4 Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
