Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Historiske og politiske Afhandlinger
Karakteren af Frivillighed og var gaaet over til en virkelig Skat.
Den gammelgermaniske Grundsætning, at ingen fri Mand skulde
have nogen offentlig Afgift at udrede enten af Person eller Jord,
var faktisk sat ud af Kraft, idet, som man ser, ikke blot den
romanske Befolkning, men ogsaa Frankerne hyppigt maatte yde
Afgifter til Ståt eller Konge, der var paabudne og ikke engang
havde det ydre Skin af Frivillighed.1 Kongen hævede Told af
Skibe, der løb ind i Søhavnene, og beskattede ogsaa paa anden
Maade Handel og Næringsveie. Han betragtedes som Eier af alt
herreløst Gods, paa hvis Grund det end fandtes, og af alt Land,
som ikke var kommet i enkelte Mænds eller Menigheders
Besiddelse, og han forbeholdt sig udelukkende Jagt- eller anden
Brugsret i store Skogstrækninger. Undersaatterne var forpligtede til
at sørge for hans og hans Embedsmænds eller Sendebuds
Underhold og Befordring paa deres Reiser omkring i Riget og til at
vedligeholde hans Slotte og deltage i alle de af ham anordnede
Byggearbeider. Dette var ofte en tung Byrde, men endnu langt
tyngre og saa trykkende, at mange for at unddrage sig den endog
opgav Frihed og Eiendom, var den militære Tjenestepligt.
Kongen raadede for Krig og Fred med uindskrænket Myndighed, og
Undersaatterne var forpligtede til at følge hans Opbud. Han
kunde opbyde saa mange, han vilde, hvad enten det gjaldt
Angrebs- eller Forsvarskrig, og Tjenestepligten var ikke
indskrænket til nogen bestemt Tid.
En lignende, om end ikke fuldt saa ophøiet Magtstilling som
de frankiske Konger havde nu ogsaa de angelsachsiske naaet
ved den Tid, hvorom der her er Tale (Midten og den sidste
Halvdel af det 9de Aarhundrede). Ogsaa inden det angelsachsiske
Rige var den oprindelige frie Menighedsforfatning destrueret,
Fødselsadelen og de uafhængige Grundeiere trængte tilside, idet
Kongedømmet havde udvidet sit Magtomraade, og idet
Tjenesteforholdet til Kongen derved havde faaet en stedse voksende
Betydning og Udbredelse. Kongen var ikke længer, som oprindelig,
den første Privatmand inden Samfundet; han var blevet en
virkelig Monark, Statens og Folkets Herre, og hans Stilling som
saadan sikredes ved en Troskabs- og Lydighedsed, som alle
Under-saatter over Tolvaarsalderen maatte aflægge til ham.
Stammehøvdingerne (de saakaldte ealdormen) var gaaede over til at blive
kongelige Embedsmænd; Thanerne, Kongens haandgangne Mænd,
havde hævet sig til et talrigt og mægtigt Aristokrati, der var den
raadende Bestanddel af de store Rigsforsamlinger (Witenagemöt),
og i Spidsen for denne aristokratiske Association øvede Kongen
-en vidtstrakt Regjeringsmyndighed, idet han i Forbindelse med
1 Waitz, IV. 96, 97-98; 101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
