Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker
341
sit Raad eller Witan gav Love, paalagde Skatter og udbød Folket
til Krigstjeneste. — Hos Angelsachserne som hos Frankerne
tilegnede Kongen sig Vrag, som drev til Kysten, og alt jordfundet
eller herreløst Gods, hævede Told af Skibe i Søhavnerne eller
paa de seilbare Elve og af Varetransporter paa Veiene, øvede et
Slags Overeiendomsret over al Skog udenfor, hvad der var i hans
private og fulde Besiddelse, og kunde kræve af de frie Landeiere Hjælp
ved sine Byggearbeider og til Vedligeholdelse af sine Residenser.
Englands Jord var fra gammel Tid bleven brugt og besiddet
med forskjellig Adkomst. Ved Siden af den Jord, som de
angel-sachsiske Erobrere fordelte sig-imellem til privat Besiddelse, og
som blev den enkeltes Alod, hvorover han havde en ubetinget
Eiendomsret, havde hver Stamme eller Menighed tilegnet sig en
større Landstrækning, som var dens ager publicus —, et
Fælles-eie for alle dens frie Mænd, — det saakaldte Folkland. Idet
Stammerne forenedes, gik Folklandet over til at blive den hele
Stats Eiendom, hvorover Statens Repræsentanter, Kongen og
hans Witan, havde Ret til at disponere. Det kunde overlades
enkelte til midlertidig Brug, ved en Art Forpagtning, mod bestemte
Afgifter og Tjenester. Men det var tillige gammel Sedvane, at
Stykker af Folklandet blev bevilget Enkeltmand til varig
Besiddelse, der fra ham gik over til hans Børn eller andre Arvinger;
og de saaledes inden Folklandet opstaaede private Besiddelser
kaldtes Bookland. Idet de oprindelige iUodialbesidderes Ætter
døde ud eller deres Land afhændedes i en Form svarende til
den, hvorpaa Bookland blev overdraget, synes al engelsk Jord,,
og det allerede i en meget tidlig Periode, at være bleven
indbefattet under en af disse to Kategorier: Folkland eller Bookland.
De, der sad paa Folklandet, havde ingen Eiendomsret, men kun
Brugsret af sin Jord, hvilken de i Regelen kun havde faaet sig
overdraget paa Livstid eller paa et bestemt Antal Aar. Derimod
var Booklandet virkelig privat Eiendom, men dog ikke i samme
Forstand som Alod eller Odelsjord. Det kunde forbrydes i
Tilfælde af visse Forseelser og faldt da tilbage til Kongen som
Statens Repræsentant. Besidderne af Bookland kunde være
undergivne de samme Afgifter og Tjenester som de, der havde
modtaget Folkland i Forlening eller Forpagtning. Idet Kongen eller
hans Raadgivere overdrog Stykker af Statens Eiendom til privat
Besiddelse, stod det i deres Magt at knytte dertil, hvilke
Betingelser de fandt for godt. Sedvanligt var det dog vel, at den Jord,
der skjænkedes Enkeltmand som Bookland, fritoges for de Afgifter og
Skyldigheder til Ståt eller Konge, hvilke de indtil da havde været
undergiven. Men i denne Fritagelse var aldrig indbefattet
Forpligtelsen til at gjøre Krigstjeneste og Forpligtelsen til at deltage i de af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
