Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Historiske og politiske Afhandlinger
Kongen anordnede Ifyggearbeider ved Broer og Befæstninger.
Dette var de tre uundgaaelige Skyldigheder, — inevitabile onus,
trinoda necessitas, — der paahvilede al engelsk Jord, og fra hvilke
ingen var undtagen.1
Vi skal nu se, om ikke de her skildrede Forfatningsforhold
kan hjælpe os til en Forklaring og nærmere Bestemmelse af det
af Harald Haarfagre gjennemførte nye System, der hævder
Troværdigheden af Kildernes Beretning uden, som de hidtil opstillede
Forklaringer, at komme i Strid med de andre Vidnesbyrd eller
savne indre Sandsynlighed.
Den norske Samfundsorden forud for Haralds Tid var en
Stamme- og Forbundsforfatning, svarende til den oprindelig
germaniske, men vistnok skarpere udpræget end denne. Landets
eiendommelige Naturforhold havde medført, at Selvstyrelsen i
Folkets engere Kredse holdt sig bedre og længere hos
Nordmændene end hos de fleste andre germaniske Folkeslag. Af disse
Forhold fulgte det ogsaa, at den private Eiendom til Jord og den
dermed sammenhængende Frihed her blev saa fastgrundet som
neppe nogensteds ellers. Medens i de øvrige af Germanerne
befolkede Lande Bebyggelsen for det meste synes at være foregaaet
saaledes, at en Forening af flere indbyrdes forbundne Slegter
nedsatte sig paa hvert Sted, tog det omkringliggende Land i
Besiddelse og delte det sig-imellem, hvorved den enkelte Bonde
eller Jorddyrker vel flk sin særegne Part, men dog vedblev at være
underordnet en Slags fælles Overbestyrelse af det hele, maattte
det i et Land af Norges Beskaffenhed i Regelen blive de enkelte
Familier, der byggede og ryddede, hver for sig. Her maatte
derfor Samfundet antage en løsere Aggregattilstand end andensteds;
— hvad der med ét Ord kan kaldes Odelsforfatning, blev her den
herskende i Modsætning til den i Tyskland og Skandinaviens
sydligere Dele almindelige Landsbyforfatning. Ifølge denne sidste var
den private Eiendomsret til Grunden fra først af undergivet
væsentlige Indskrænkninger, som den aldrig løsgjorde sig fra, og
hvorved den blev saameget lettere forenelig med de hos
Germanerne efterhaanden sig udbredende romersk-kristelige Idéer
om Statens, og Statens Repræsentant Kongens, Ret ligeoverfor
den enkelte. Ifølge Odelsvæsenet derimod blev den enkelte
Families Eiendomsret over sin Jord en fuldkommen absolut og
ubetinget. Der kunde ikke være Tale om noget Medeierskab
eller Fællesskab, hvor Gaardene ofte laa vidt adskilte fra hinanden
ved Fjord eller Fjeld. Hver Gaard var som et Rige for sig og
blev en uafhængig Besiddelse for den Familie, som først havde
1 Palgrave, English Commonwealth I; Kemble, The Saxons in England, I. 28!)
ff.; Allen, Royal I’rerogaiive (den franske Oversættelse S. 152 ff.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
