Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker
343
ryddet den og skabt et Hjem af den; Odeismanden, eller rettere
den Æt, hvis Repræsentant han var, kom ikke blot til at øve en
fri og ukontrolleret Eiendomsret; han blev ligefrem suveræn, Eier
«af Guds Naade», ingen anden underordnet eller forpligtet med
Hensyn til sin Gaard. Det Samfund, af hvilket han var Medlem,
— «Hæren» eller «Folket», der havde bestaaet som politisk
Organisation forud for Indvandringen og oprindelig vistnok var langt
strammere knyttet, — antog paa Grund heraf Karakteren af en
Konføderation, hvorved de suveræne Odelsfamilier havde
forbundet sig til gjensidig Beskyttelse af sin Fred og sine Rettigheder
og for at opnaa dette Formaal havde afstaaet noget, men saalidet
som muligt, af sin Autonomi. Den enkeltes Ret gjorde sig
gjældende som Hovedsagen, medens det fælles og forbindende
traadte tilside. Statsmyndigheden i Fylket eller Heredet har
aabenbart ved vor sikre Histories Begyndelse været en overmaade
lidet omfattende; de fælles Anliggender synes ikke at have strakt
sig udover Forsvaret mod \rdre Fiender, Offertjenesten ved
Hereds- eller Fylkeshovet og en nødtørftig Retspleie. Heredet
syn-tes et Forbund af Familier, af hvilke hver næsten kunde gjælde
som en Ståt for sig; Fylket syntes et Forbund af Hereder;
Fylkerne havde igjen for det meste sluttet sig sammen til videre
Foreninger, med et fælles Hovedthing som Midtpunkt; men idet
i enhver af de saaledes dannede Kredse det særlige var
underordnet noget mere alment, blev dette dog ikke repræsenteret
gjennem en sterk eller selvstændig Autoritet, og Underordningen
havde mest Præg af en frivillig Tilslutning, der kun lader
Fællesskabet gjælde inden skarpt og snevert bestemte Grænser.1 — I
Spidsen for disse løst forbundne eller indbyrdes fuldkommen
uafhængige Smaastater stod Stammehøvdinger med arvelig
Værdighed, — der førte Navn af Herser eller Konger. Herserne var
regelmæssig Heredsthingenes eller Heredshovenes, ofte vel ogsaa
Fylkesthingenes og Fylkeshovenes Forstandere; i dem maa vi se
de oprindelige og nødvendige Organer for den gamle
Stammefor-fatning. Derimod er der Grund til at tro, at Kongedømmet fra
først af ingen Plads har havt inden denne, at det ialfald oftest
har udviklet sig udenfor eller ved Siden af den. Det medførte en
høiere Ret og Rang end den, som tilkom Herserne, men det
synes jævnlig ogsaa kun at have bestaaet i et saadant ydre Fortrin,
1 Her er kun Tale om det Udseende, Tingene havde faaet ved en
eiendommelig Udviklig, ikke om den virkelige Sammenhæng. Fylket kan ikke antages
at være dannet ved en Sammenslutning af Hereder, men disse maa snarere
opfattes som Underafdelinger af hint, idet Heredsinddelingen, som hviler paa et
bestemt Talsystem, har en mere udvortes, kunstig Karakter end
Fylkeinddelingen. Staten kan ikke antages at være opstaaet ved en frivillig Overenskomst
mellem de enkelte Familier; men Staten er vokset ud af Familien, begge er fra
forst af i lige Grad naturbundne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
