Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Historiske og politiske Afhandlinger
fastsatte overensstemmende med, hvad der var Lov i Danmark.1
Nogle var endnu meget strengere (sum miklu frekari), føies der
til; men da Kong Svein jo ikke optraadte som Erobrer, er det
lidet sandsynligt, at dette virkelig skulde forholde sig saa. Det
er paavist2 med Hensyn til enkelte af de Bestemmelser, som i
Sagaerne tillægges Svein Alfivasøn, at de er fremstillede i et skjævt
Lys eller opfattede paa en vrang Maade. Og ser vi bort fra dem,
faar vi det Indtryk, at den danske Konge neppe har tilholdt sig
andre Rettigheder end dem, som længe havde været gjældende i
andre Lande (visse Naturalpræstationer eller Gaver til Kongen,
Ægt og Arbeide til hans Gaarde, Afgifter af Fiskeri og Skibsfart),
ogsaa der, hvor — som i Danmark — et egentligt Feudalsystem
ikke kan siges at være indført. Alligevel omtaler Sagaerne denne
Lovgivning omtrent paa samme Maade som Harald Haarfagres:
— det kaldes en «£>rælkan, ånauö ok üfrelsi», der gik over alt
Folk, og naar det ikke ligefrem siges om Svein Alfivasøn som om
Harald, at han tilegnede sig Odelen og gjorde alle Bønder til
sine Leiglændinger, maa man ogsaa erindre, at Folket dog nu var
blevet ganske anderledes fortroligt med en virkelig
Statsmyndighed og de Indskrænkninger, som denne medførte i den enkelte
Æts Eiendomsfrihed og Selvraadighed, end det havde været paa
Haralds Tid. Dengang stod endnu Odelsforfatningen ved fuld og
ubeskaaren Magt, Modsætningen til den almindelige europæiske
Orden var en saameget skarpere, og Indtrykket af en Foranstaltning,
der sigtede til at gjennemføre denne, maatte blive saameget dybere.
Medens det altsaa, naar vi antager, at Harald Haarfagres
Foranstaltninger har været bestemte og betingede af den paa hans
Tid gjældende europæiske Statsskik, ikke falder vanskeligt at
forklare den Uvilje, som disse Foranstaltninger øiensynlig har
fremkaldt, eller Maaden, hvorpaa Kilderne har opfattet og fremstillet
dem, bliver det paa den anden Side ved en saadan Sammenhæng
ulige lettere at forstaa, at Folket dog har fundet sig saavidt
taale-lig i dem, og at Harald desuagtet har kunnet efterlade sig et høit
agtet og hædret Eftermæle. Vi kan forestille os, at om end
Folket ikke med klar Bevidsthed har erkjendt denne Sammenhæng,
har dog mangen en instinktmæssig følt den og bøiet sig for den
som for en høiere Ret. Og endog hos dem, hvem Haralds nye
System drev bort fra deres Odelsgrund, maatte dog Dommen
over det og dets Ophavsmand blive en mildere, naar de skjønte
eller følte, at det havde Støtte i en moderne, almindelig
europæisk Tingenes Orden, end om det havde fremstillet sig som en blot
og bar Brandskatning, en vilkaarlig Misbrug af den sterkeres Ret.
1 Sn. Ol. d. heil. S. Kap. 253.
2 Munch, N. F. Hist. I. 2. 818-19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
