Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker
351
Paa denne Maade vil det nu ogsaa bedst kunne forklares, at
Haralds «Tilegnelse af Odelen» er bleven udstrakt til at gjælde
det hele Land. Havde den været en Brandskatning, der paalagdes
de overvundne Fiender, eller en ligefrem Følge af Erobringen
efter oldgermanisk Statsret, maatte det dog have staaet som noget
aldeles uformeligt og urimeligt, at den var bleven gjort gjældende
ogsaa i de Fylker, som han ikke havde underlagt sig med væbnet
Haand, men faaet ved Arv. Var den derimod en Overførelse af
moderne europæiske Stats- og Styrelsesformer, bliver Forholdet
et andet. Ogsaa saaledes opfattet, viser den sig nødvendig
forbunden med Haralds Erobringer, forsaavidt som han først ved
dem opnaaede en Magtstilling og Indflydelse, der satte ham istand
til at gjennemføre en saa radikal Forandring i den hele bestaaende
Stats- og Samfundsorden, men Principet for denne laa dog ikke
i Erobringsforholdet; den havde Karakteren af en almindelig,
med Tidens og Udviklingens Krav stemmende Reform, hvilken
han følgelig kunde kræve gjennemført ligeoverfor alle sine
Under-saatter, hvad enten de var komne under hans Herredømme ved
Vaabenmagt eller ei.
I)et fremgaar af det foregaaende, at Haralds Foranstaltninger
ikke saameget har rammet Folkets almindelige Frihed eller
materielle Velfærd som Høvdingestoltheden og en aristokratisk
Selv-raadigheds Vaner og Forestillinger. Den fiskalske Side ved hans
«Tilegnelse af Odelen» har kun havt en underordnet Betydning,
den rent politiske var Hovedsagen. Han gjorde vistnok Indgreb i
den private Eiendomsret, idet han tilholdt sig visse Herligheder,
som før tilkom Grundeieren; men disse har neppe i materiel
Henseende havt synderligt at betyde, og de nye Byrder, som
hver enkelt fik at udrede, hvilken Stand og Stilling han end
tilhørte, — Nefgildeskatterne t. Eks. — var vel neppe heller saa
store, at de kunde siges at øve noget føleligt Tryk. For Mængden
af Folket maatte vel endog Haralds strenge Regimente, hans
«ofriki», som drev Høvdingerne ud af Landet, fremstille sig som
en Fordel, idet de nød godt af, at der saaledes gjordes en Ende
paa de indbyrdes Feider, hvorved det gik ud over Almuen,1
medens de ikke eller kun i ringe Grad berørtes af Indgrebene i
den uindskrænkede Odelsherlighed. Det er nemligt aabenbar et
misvisende Udtryk, naar Maurer i den før nævnte Afhandling
omtaler Odelsbønderne som et Demokrati i Modsætning til det
af Herser- og Jarleætterne bestaaende Fvlkesaristokrati. Vi ser
af enkelte af den gamle Frostathingslovs Bestemmelser, at i en
1 Det er i Sagaerne fremhævet, hvor godt Harald overholdt Freden
indenlands : «hann friöaöi vel land sitt ok siöaöi». Xgrip (Samll. t. d. X. F. H. II, S. 274)
Fgrsk. S. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
