Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af tie norske Fylker
357
under Jarleregjeringen umiddelbart forud for Olaf Haraldssøns
Optræden: «I denne Tid var der mange Lendermænd i Norge, og
de var fordetmeste mægtige og saa ætstore, at de stammede fra
Konger eller Jarler og havde ikke langt at regne op til saadanne;,
de var ogsaa meget rige. Kongerne eller Jarlerne, der styrede
Landet, maatte søge al sin Styrke hos dem; thi i hvert Fylke
blev det, som Lendermændene raadede for Bondefolket.»
Det norske Statssamfund, saaledes som det skildres i disse
Ord, fjerner sig langt fra den af Harald Haarfagre lagte Plan. I
det Kompromis, som blev afsluttet mellem det gamle og det nye
ved Haakon Adalsteinsfostres Opløftelse paa Thronen, har det
aabenbart lykkets det gamle at hævde sig en afgjørende Overvegt.
Rigets Enhed viser sig kun repræsenteret paa en svag og vaklende
Maade; den norske Ståt fremtræder kun som det yderste og
øverste Led i den lange Række af Konføderationer, der havde
dannet sig den ene ovenpaa den anden; Folkets mindre Kredse
har i det væsentlige bevaret sin Autonomi, det er
Stammeforfat-ningens Repræsentanter, der øver den raadende Indflydelse, og
Kongerne maa søge sin Støtte hos dem, ikke omvendt som i de
Lande, hvor de nyere romersk-kristelige Grundsætninger om
Kongens suveræne Ret ligeoverfor hans Undersaatter var blevne
gjennemførte.
Først ved Kristendommens Befæstelse indtræder et nyt
afgjørende Omslag; Kongedømmet gjenvinder atter en Stilling, der
nogenlunde svarer til den, Harald Haarfagre havde tilegnet det,
og bøier saavidt under sig Stammeaanden og de gamle Ætters
Selvraadighed, at Rigets Enhed kan siges at være sikret.
III.
Ved den i det foregaaende givne Fremstilling vil — tror jeg
— Billedet af Harald Haarfagre og hans Verk befries for noget
af det haarde og frastødende, som det maa have havt efter de
gjængse Forestillinger, uden derfor at blive mindre stort. Hans
Verk staar ikke for os som Udtryk for et blot personligt
Magt-begjær, der ingen andre Grænser kjender end dem, som den ydre
Modstand foreskriver; det har været betinget og begrænset af en
almindelig Udvikling; han har repræsenteret denne, men han har
tillige foregrebet den, deri kommer hans Personligheds overlegne
Magt tilsyne.
Grunden for det nye norske Rige var indtil en vis Grad
beredet; Smaastammerne havde samlet sig til større politiske
Grupper, og en Erkjendelse af national Samhørighed havde
forbundet dem alle. Men om end denne Erkjendelse kan have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
