Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Historiske og politiske Afhandlinger
Harald en nyttig Allieret, er det dog vist, at den endnu ikke paa
langt nær var bleven sterk nok til at kræve et bestemt politisk
Udtryk. Her syntes endnu at være langt frem til det endelige
Maal. I hver af de tre Hoveddele, hvori Landet naturligt falder,
havde der dannet sig et Centrum for en mere omfattende
Organisation, idet udentvivl allerede længe før Harald Haarfagres Tid
de fleste nordenfjeldske og de fleste vestenfjeldske Fylker havde
forenet sig om et fælles Hovedthing, ligesom de oplandske Fylker
og de tilstødende Kystlandskaber var forenede om Eidsivathinget.
Men mellem disse tre Hoveddele har Naturen opdraget skarpe
Grænser, og hver af dem synes forud for det norske Riges
Oprettelse at have udviklet sig paa en i mangt og meget
eiendommelig Maade. Baade Vikens og Gulathingslagens Fylker havde
staaet i livlig Forbindelse med Udlandet gjennem Handel og
Vikingtog; men, medens Vikværingerne mest synes at have faret
til Østersølandene eller i Forening med Danerne og Gauterne at
have herjet paa de flanderske og franske Kyster, laa Hordernes
og Rygernes Handels- og Vikingvei vestover, og disse Stammers
Udbredelse over Øerne i Vesterhavet maa i høi Grad have
bidraget til at udvikle og eiendommeligt præge deres Kultur. De
thrønderske Fylker havde en mere afsides Beliggenhed.
Forholdene i Throndhjem synes i det hele at have havt megen Lighed
med Forholdene i Svealand. En Række smaa Fylker eller
Folklande laa nær forbundne omkring Kysterne af en dyb Fjord; de
udgjorde som en Verden for sig, saa at der endog er Spor til, at
de, ligesom Mælar-Egnene, i de ældste Tider slet og ret kaldtes
Mannheim, d. e. Menneskenes Hjem,1 og de har vistnok i langt
ringere Grad end det øvrige Land taget Del i Vikingtidens krigerske
Bevægelse, hvorpaa det ogsaa tyder, at Kongedømmet efter al
Sandsynlighed var ukjendt i de thrønderske Fylker før Harald
Haarfagres Tid,2 eller at det ialfald her har spillet en mindre
fremtrædende Rolle end hos de andre norske Stammer. —
Saaledes var Landets tre Hoveddele ikke mindre i historisk end i
geografisk Henseende adskilte ved store Afstande, og der skulde
en dristig Tanke til for at fatte den Plan at samle dem til et
politisk Hele.
Den samme Dristighed, den samme Foregriben af Udviklingens
jævne Gang kommer ogsaa — og endnu sterkere — tilsyne i det
af Harald gjennemførte System for Styrelsen og Landets
Forfatning. Ved dette System blev den nye norske Ståt ført midt ind
1 Munch, l. 1. S. 71.
- Det heder vel, at Harald fældte 8 Konger, inden han underlagde sig de 8
thrønderske Fylker; men kun én af dem nævnes med Navn, og dette Navn synes
lavet. Munch,’ I. 1. S. 466.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
