Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
409
snigende Onde, der tærede paa Rigets Kraft og undergrov dets
Velstand», — at «den udbredte sig som en uhyre Snylteplante
over Norge, sugende Jordens Kraft og Fedme i sig», — giver et
i mine Tanker fuldkommen falskt Billede af Forholdene.
Nærmest skulde det nu være den norske Rybefolkning, der
blev sat tilbage ved at udtrænges af sin Rolle som Mellemmænd
mellem Producenterne af Landets Udførselsvarer og de fremmede
Kjøbere. Men allerede Munch har gjort opmerksom paa,
hvorledes der forud for Grundlæggelsen af det hanseatiske
Handels-herredømme neppe kan være Tale om en norsk
Kjøbmands-eller Borgerstand i Ordets moderne Forstand.1 I)e fleste store
Gaarde i Bergen og Oslo og vel ogsaa i de øvrige norske Byer
tilhørte, som man tydelig kan se, i det 13de og 14de Aarhundrede
aristokratiske Ætter paa Landet, der forbeholdt sig en Del af det
vidtløftige Husrum til egen Benyttelse, medens de leiede det
øvrige bort til Folk, der vilde drive Handel.2 Inden Tyskerne fik
Indpas, var nu disse Leieboere vistnok Landets egne Børn, men,
som alt tyder paa, fordetmeste Folk i ringe Kaar og med liden
Driftskapital, der indskrænkede sig til Smaahandel og drog om
fra Sted til Sted med sine Kramvarer. Om nogen Konkurrence
mellem dem og de tyske Kjøbmænd kunde der neppe for Alvor
, være Tale. Snarere skulde da Rigets geistlige og verdslige
Stormænd, Medlemmerne af Aristokratiet, som engang havde havt
den store Handel i sin Haand, og som endnu i det 14de
Aarhundrede sees jævnlig at have eiet Skibe i Fart baade paa Norges
Skatlande og fremmede Lande,3 have været Tyskernes
Konkurrenter. Men for dem var det paa den anden Side en Fordel at
kunne leie sine Bygaarde bort til de tyske Faktorer, der havde
bedre Raad til at betale end de norske Handelsmænd, og dette
Hensyn har for dem rimeligvis lagt det tyngste Lod i Vegtskaalen.4
Overhovedet maa man tro, at det hanseatiske Handelsherre.
dømme mere har skadet Norge ved at hindre Udviklingen af en
selvstændig norsk Borgerstand end ved at tilintetgjøre en forud
udviklet. Der var et Hul i Norges gamle Samfundsbygning, som
det gjaldt at faa udfyldt; det blev Hanseaterne, som gjennem
lange Tider kom til at fylde det, medens den norske Styrelse,
naar den optraadte fiendtlig mod Hanseaterne og søgte at sætte
1 N. F. H. IV. 2. S. 243 ff. «Naar man læser de i Diplomer og andensteds
indeholdte Antydninger af Handelsforholdene i Norge i det 14de Aarhundrede,
ja endog blot legger Mærke til de Individer, der omtales i Byerne, vil man have
vanskeligt ved at paapege nogen eneste Person, som man kunde kalde en
virkelig norsk Kjøbmand.»
2 Munch, N. F, H. II. 716, 2den Afd. I. 105. Dipl. Norv. III. No. 133, II. No.
223. Nyere Bylov III. 7 o. fl. St.
3 Munch, N. F. H. IV. 2. S. 577, 2den Afd. I. 311-12. Dipl. Norv. VII. No. 409.
4 Munch, N. F. H. IV. 1. S. 664 ff., 2den Afd. I. 258.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
