Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
Historiske og politiske Afhandlinger
Skranker for deres Omsiggriben (som navnlig med megen Kraft
og Konsekvens under Haakon den Femte), har været ledet af
Ønsket om at faa det fyldt ved indenlandske Elementer, at vinde
Plads for, at oparbeide, hvad der forud ikke fandtes, en norsk
Borger- eller Kjøbmandsklasse, svarende til en nyere Tids Krav.
At dette ikke lykkedes, var en stor Ulykke for Norge. Rundt
omkring i de nærmestliggende Lande gik Byer og Borgerstand
raskt fremad i det 14de og 15de Aarhundrede; i Norge derimod
blev alt ved det gamle, fordi Pladsen var optaget af Fremmede.
Det var Tilbagegang i relativ Forstand: sammenlignet med andre
Lande kom Norge til at ligge længere og længere agterud.
Derimod har man neppe Grund til at antage, at den norske
Bybefolkning skulde være gaaet synderlig tilbage i absolut Forstand.
Endnu mindre synes det rimeligt, at den Omstændighed, at
Hanseaterne satte sig fast i de norske Byer, særlig i Bergen,
skulde have virket materielt ødelæggende for Landbefolkningen,
og det i den Grad, at den gik tilbage i Tal.
Her er nu først at bemerke, at omtrent hele det
Søndenfjeldske og store Dele af det Vesten- og Nordenfjeldske ifølge Sagens
Natur maa have været saa temmelig uberørte af de
Forandringer i Handelen med Udlandet, der indtraadte som Følge af de
hanseatiske Etablissementer. Disse Bygder havde, inden
Trælasthandelen kom op, lidet at afsætte til andre Lande og trængte til
Gjengjæld kun liden Tilførsel udenfra.1 Det var alene
Kystbygderne i det Vesten- og Nordenfjeldske, og særlig Nordlandene og
Finmarken, for hvem Produkthandelen med Udlandet kan have
havt noget synderligt at betyde, inden det tyske Handelsvælde
blev grundfæstet. Udbyttet af de store Fiskerier i Nordlandene
var fra først af og vedblev stadig at være den vigtigste Gjenstand
for Hanseaternes Handelsvirksomhed i Norge. Nu er det vist nok,
at Forholdet mellem de hanseatiske Kjøbmænd og de nordlandske
Fiskere var et for disse sidste yderst ugunstigt, at de meget snart
kom i Gjæld til Kjøbmændene og maatte finde sig i at overlade
dem sine Varer for et ringe Vederlag, at Kjøbmændene, der var
eneraadige over Markedet, udnyttede denne sin Fordel til det
yderste. Men paa den anden Side maa det ikke glemmes, at der
ved de hanseatiske Faktorers Nedsættelse i Bergen, ved Opret
teisen af et Kontor, en Stapel sammesteds, kom en hidtil ukjendt
Begelmæssighed ind i Afsætningen af Landets vigtigste Produkter
og Tilførselen af udenlandske Nødvendighedsartikler.2
1 Jvfr. Norges gl. Love III. 202—6. Retterbot l’ra Haakon VI.s Tid, der
specielt gjælder Oslo, og hvor blandt Indførselsvarer opføres: Klæde, Voks, Sild, Hjor,
Mjød, Humle, Erter, Ris, men ikke Korn, Mel eller Malt.
2 Jvfr. Sartorius, Gesch. d. hans. Bundes II. 728—30. Sartorius-Lappenberg,
Gesch. des Urspr. d. d. Hanse I. 102—3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
