Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.
Vi maa altsaa, for at faa et Overblik over den Sammenhæng,
som det her gjælder at oplyse, gaa tilbage til Norges værste
Forfaldsperiode og søge at komme paa det rene med, hvad det var,
der bragte Folket til at synke saa dybt fra en saa glansfuld
Høide, et saa rigt bevæget historisk Liv, som det, hvorom
Sagaerne giver Vidnesb3Td.
Det vil være kjendt for de fleste Læsere, at man engang
forestillede sig en sterk Tilbagegang i materiel Henseende som
den rette Hovedgrund til Norges politiske og nationale Afmagt i
Unionsperioden. Man henviste til Landets Affolkning ved den
store Mandedød, til Udbredelsen af Hanseaternes
Handelsherre-dømme, Ophøret af Norges selvstændige Handel og Skibsfart.
Det er nu vist, at der er givet denne Forklaring en meget større
Rækkevidde, end der tilkommer den, og at de Forestillinger,
hvortil den er bleven støttet, har været meget overdrevne eller
endog ligefrem falske. Mandedøden herjede neppe mindre grumt
i Sverige og i Danmark end i Norge, uden at øve paa disse
Lande en saa langvarig lammende Virkning, som man har villet
tillægge den for Norges Vedkommende. Ogsaa det hanseatiske
Handelsaag hvilede trykkende paa Danmark og Sverige fra det
14de Aarhundrede af, og, om det end var tyngre i Norge og
skadeligere for dette Land, som i langt høiere Grad end
Nabolandene trængte udenlandsk Tilførsel, er der dog ingen Rimelighed
for, at det skulde have medført en slig Tilbagegang, som
sedvan-ligvis er bleven antaget.
Det vilde være urigtigt, om man forestillede sig, at en talrig
og velhavende norsk Borgerstand er bleven fortrængt eller
ødelagt ved de hanseatiske Privilegier. Skibsfarten og Handelen paa
Udlandet var, før Hanseaterne fik Indpas, fordetmeste i
Aristokratiets, de store jordeiende og til dagligdags paa Landet
bosiddende Ætters Haand. Disse Ætter raadede alene over
tilstrækkelig Kapital til at drive Handel i det store; de eiede, som man
tydeligt kan se, i det 13de og 14de Aarhundrede de fleste større
«Gaarde» i Bergen og Oslo og vel ogsaa i de øvrige norske Kjøb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
