Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
stæder;1 de havde Skibe i Søen, der for paa fremmede Lande, og
endnu ved Midten af det 13de Aarhundrede var det, som
Kongespeilet viser, sedvanligt, at Repræsentanterne for disse Ætter selv
i sin Ungdom drog i Kjøbmandsfærd til Udlandet, baade for at
tjene Penge og for at vinde Kundskab og Verdenserfaring. Siden
kom det mere og mere til at gjælde som upassende for Mænd af
fornem Byrd at give sig af med Handel, og der opstod saaledes
et Hul i den norske Samfundsorden; der blev Plads ledig for en
egen Kjøbmandsstand. Denne Plads optoges af Hanseaterne.
Yistok var det en Ulykke, at det blev Fremmede og ikke Landets
egne Børn, der overtog Rollen som Mellemmænd mellem
Producenterne af Landets Udførselsartikler og de udenlandske Kjøbere.
Men det materielle Tab, som tilføiedes Norge ved Oprettelsen af
de hanseatiske Faktorier i Bergen og de søndendenfjeldske
Kjøb-stæder, kan neppe have været stort, om der overhovedet er Grund
til at tale om nogetsomhelst Tab. Aristokratiet drog sig bort fra
sin Handelsvirksomhed, ikke saameget ifølge Hanseaternes
Konkurrence som ifølge en raadende Opinion, og fik idetmindste for
en Del Vederlag for sit økonomiske Tab ved at leie sine Bygaarde
bort til de tyske Faktorer, der havde langt bedre Raad til at
betale end de fattige og faatallige norske «Bymænd». Og
Landalmuen fandt hos disse samme Faktorer en sikrere,
regelmæssigere Afsætning for sine Produkter, end den efter al
Sandsynlighed har fundet i en ældre Tid hos de høifornemme indenlandske
Kjøbmænd, der drev Handelen leilighedsvis og mere betragtede
den som en Skolegang end som en Forretning.
Naar vi læser om Bergens 27 Kirker i den katholske Tid, om
Throndhjems 20 Klostre og Kirker, ledes vi uvilkaarlig til at
danne os altfor høie Begreber om disse Byers Folkemængde. Vi skal
huske, at Forholdstallet mellem Kirkerne og Befolkningen var
dengang et andet end nu. Throndhjem havde, som et
Skattemandtal viser, i Tiden nærmest forud for Beformationen (nemlig ved
Aar 1520), da B}Ten endnu brammede med sine mange Kirker og
Klostre, og ganske vist havde et meget stateligere Udseende end
nu, ikke mere end 180 Husholdninger. Det er derefter vist, at den
ved dette Tidspunkt ikke talte over 1000 Indbyggere, og
sandsynligt, at dens Folkemængde ikke nogensinde forud har været
synderlig større. Og Throndhjem var dog den 3die i Rangen blandt
Norges Byer og stod, ifølge hvad Skattepaalæggene fra en noget
senere Tid tyder paa, ikke saa meget tilbage endog for selve Bergen.
Paa samme Maade ledes man til overdrevne Forestillinger om
1 En saadan Bygaard var, som kjendt, og som man endnu kan se paa
Tyskebryggen i Bergen, hvor den gamle Bygningsmaade er bleven vedligeholdt,
sammensat af flere, ligetil et Snes Huse.
28 — Sars : Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
