Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
Historiske og politiske Afhandlinger
det hele Lands Folkemængde, naar man læser om Størrelsen paa
de Flaader og Krigshære, hvormed norske Konger i Sagatiden
(som Harald Haardraade, Sigurd Jorsalfarer, Haakon Haakonssøn)
gjorde Tog til fremmede Lande, — tre til firehundrede Skibe med
en Besætning af 20,000 lige op til 40,000 Mand. For det første er
disse Opgifter i Regelen lidet at stole paa; dernæst var Forholdet
mellem et Lands Folkemængde og det vaabendygtige Mandskab, som
det stillede paa Benene i Krigstilfælde, et ganske andet dengang, end
det nuomstunder pleier at være. Munch har i «Det norske Folks
Historie» opstillet en Beregning af Norges Folkemængde i
Midten af det 13de Aarhundrede, idet han bygger paa de i Lovene
givne Forskrifter om Ledingen og gamle Opgifter om
Ledings-mandskabets Størrelse. Han kommer til det Resultat, at
Norge-ved dette Tidspunkt talte mellem fem og sekshundredetusinde
Mennesker. Han ytrer sin Forundring over, at Landet ikke skulde
være folkesterkere i denne Tid, — Haakon Haakonssøns
Styrelses-tid, der har pleiet at gjælde som Norges rette Glans- og
Velmagts-periode. Endda er det vist, at det Tal, han er kommet til, er
meget for høit, og at Norges Folkemængde i Midten af det 13de
Aarhundrede neppe har været mere end det halve af, hvad han
antog, — at den ialfald under ingen Omstændigheder kan sættes
høiere end til trehundredetusinde, hvilket omtrent svarer til
Landets Folkemængde i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede og er
langt under dets Folkemængde ved Midten af det 17de.
Naar man taler om Haakon Haakonssøns Styrelsestid som en
Velmagtsperiode (hvad den ogsaa var i visse Maader), saa er det
ikke paa de materielle Forholde, man skal tænke. Norge var ikke
bedre opdyrket, ikke folkesterkere, neppe engang rigere (naar alt
lægges sammen) i det Ilte, 12te og 13de Aarhundrede, da det i
militær Henseende fuldt ud kunde hamle op med Naborigerne og
i andre Henseender gik foran dem, end det var i det 15de og 16de,
da det laa som et masteløst Vrag, uden Evne til egen Bevægelse,
og lod sin politiske Selvstændighed og en god Del af den
nationale stryge med uden Modstand. Det er ikke i de økonomiske,
men i de politiske Forholde, at Grunden maa søges til de sterke
Omslag, der stiller Sagaperioden og Unionsperioden op
ligeoverfor hinanden næsten som Dag og Nat.
Hvad der gav den norske Folkestamme det rigt bevægede
historiske Liv i Sagaperioden, det var, at den, fremfor Nabofolkene,
eiede en talrig Kreds af Storætter, som havde sin Rod i den
oprindelige Fylkesforfatning og engang havde været de styrende
hver i sin Kreds. Deraf fulgte, at det moderne Kongedømme, —
Repræsentanten for den nationale Enhed, — i Norge blev stillet
ligeoverfor en skarpere Modsætning end i Sverige og Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
