Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
Historiske og politiske Afhandlinger
tiske Kampe, som da ikke havde kunnet udeblive, have tjent sig
op i Række med de til Høiadelen hørende Ætter, vilde have
forbundet sig med disse, vilde have tilført dem nvt Blod, friske
Kræfter, og hindret dem fra at forstene sig og forkrøble.
Højadelens uhyre Jordegodser vilde, istedetfor at samles paa en
enkelt vissen Haand, være blevne fordelte paa mange; de vilde have
tjent som det økonomiske Grundlag for en national Adel,
istedetfor, som Tilfældet blev, at gaa over i fremmed Adels Besiddelse
og tjene som Grundlag for dennes Herredømme. — üe øvrige til
Lavadelen hørende Ætter, hvem Lykken ikke vilde have været
saa gunstig, vilde dog have beholdt en Udsigt til at tjene sig op;
de vilde havt en politisk Magtstilling at verge, og dette vilde have
drevet dem til at holde sammen og til at bevare og udvide det
økonomiske Grundlag, hvortil deres Magtstilling var knyttet.
Ogsaa nedenfor Lavadelen vilde mangen en Æt have arbeidet i
Stilhed paa at komme op, samlet Jordegods for at vinde adelig
Rang og naaet Maalet for sit Stræv. Der vilde, kort sagt, have
gjort sig gjældende en almindelig Bevægelse fremover, opover
inden det norske Samfund som indenfor det svenske, istedetfor,
hvad der faktisk blev Tilfælde, at Folket mere og mere opgav
sine fremskudte Poster, drog dem ind, skrumpede ligesom
sammen, saa det tilsidst blev som en Klump uden Organer, en Stamme
uden Grene, Løv og Frugter.
Vi fastholder altsaa, at Hovedgrunden til Norges Vaninagt i
Unions- og Reformationsperioden laa ikke i materielle,
økonomiske, men i aandige, politiske Forholde. Norge var fattigt, —
fattigt paa Folk, Penge, Jordegods. Den norske Adel vilde, selv
ved den for dens Trivsel heldigste politiske Udviklingsgang, ikke
have kunnet blive saa talrig og mægtig, som den danske og
svenske blev. Men den kunde, under andre politiske Forholde, have
blevet talrig og mægtig nok til at hævde Landets Selvstændighed
og være Bærer af en eiendommelig national Udvikling. De Farer,
som Norges Selvstændighed havde at møde i Unionsperioden,
var i sig selv ikke store; hverken Danmark eller Sverige besad
nogen synderlig Angrebsstyrke, og de var desuden som oftest
uenige; man vilde altid have kunnet regne paa Støtte hos den
ene Magt ligeoverfor den anden.
Evnen til at forsvare Landet vilde have været rundelig stor
nok, saafremt ikke Viljen havde manglet. Vi kan anvende paa
denne Tid Bjørnsons Ord: Der var Sædejord nok, der var
Sommersol nok, bare der havde været Kjærlighed nok, d. v. s.
Sam-fundsaand, politisk Vakthed. Men Fædrelandskærlighed, national
Æresfølelse, opladt Sans og Øie for det Heles Vel fandtes i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
