Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
AI denne Lojalitet, denne Konservatisme, denne af Agitation og
Opvigleri uberørte idylliske Fredsommelighed, førte da ogsaa
tilsidst til en Underkastelse, der søger sin Lige i Historien, og om
hvilken jeg vil sige, at den Nordmand, som kan se tilbage paa
den uden Ydmygelse og Bitterhed, i hans Aarer render der ikke
Blod. Det var ingen Erobring; — havde det endnu været det!
Havde der været Kamp og Nederlag! Men Norges politiske
Selvstændighed og en god Del af dets nationale med faldt sammen
af sig selv, — uden Modstand, som en tom Form, hvortil ingen
levende Interesse er knyttet.
De faa hundrede «Knægte», der sendtes op fra Danmark for
at kue den gjenstridige Erkebiskop Olav Ingebriglssøn, som gjorde
Modstand mere paa Kirkens end paa Landets Vegne, var ikke
engang efter den Tids Leilighed nogen Krigsstyrke værdt at tale
om. Og de 96 danske Bibler, der sendtes op til Norge af
Kristian den Tredie, til Fortsættelse af det Reformationsverk, som
var begyndt paa en saa smuk Maade ved Konfiskation af de
geistlige Stiftelsers Jordegods og Udplyndring af de norske Kirker,
repræsenterede et Skriftsprog, hvis Literatur dengang endnu
reducerede sig til nogle faa og tarvelige Opbyggelsesskrifter og
Oversættelser, — paa det aandige Felt en ikke synderlig mere
imponerende StjTke end de faa hundrede Knægte var paa det
materielle.
Men Underkastelsen var lige fuldstændig og gik lige let fra
Haanden for det. De danske Spotteord, hvorover den danske i
Norge bosatte Adelsmand Vincents Lunge udtalte sin Forargelse,
at Norge kunde indtages med et Par Kraveler1 eller med 3—4
Mand, havde næsten bogstavelig vist sig at være Sandhed. Det
er en næsten vidunderlig Usseldom, — dobbelt vidunderlig hos
et Folk, der havde havt en hæderlig, i visse Maader endog
glimrende Historie, og som i en tidligere Periode havde, hvad
Sagaerne ofte nok vidner om, i krigersk Overmod seet ned paa sine
Naboer og ogsaa, trods sit ringe Tal, vist sig dem fuldt voksne i
enhver Henseende.
Saa dybt førte det ned, at Folket havde overgivet Staten til
Kongedømmet, som en Privatdomæne — at Stormænd og Bønder
ikke havde nogen anden politisk Interesse, end at alt blev ved
det gamle, saa de fik saalidet Bryderi som muligt med
Statsvæse-net og kunde sidde i Fred hjemme paa sine Gaarde og stelle med
sine private Affærer.
I Kristian den Tredies Haandfæstning, vedtagen paa Rigsdagen
i Kjøbenhavn 1536, lovede Kongen Danmarks Raad og Adel, at
Norges Rige herefter skulde være og blive under Danmarks
] Et Slags Skibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
