Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Historiske og politiske Afhandlinger
Krone, ligesom et af de andre Lande, Jylland, Fyn, Sjælland eller
Skaane, og herefter ikke være eller hede et kongeligt Rige for sig,
men et Ledemod af Danmarks Rige og under Danmarks Krone
til evig Tid. Det hjælper kun lidet til at forsone med det for os
ydmygende heri, at dette Løfte ikke blev opfyldt efter Bgstaven.
Norge vedblev ogsaa i den følgende Tid at hede et kongeligt
Rige for sig. Men det var ogsaa bare Titelen, det beholdt. Faktisk
blev dog den Dom, som paa den danske Rigsdag var afsagt over
Norge, bragt til Udførelse, uden at Nordmændene vaktes til
Modstand. Faktisk blev Norge fra 1536 til 1660 regjeret som en
Provins eller et Lydland under Danmark, — af den danske Konge
med det danske Rigsraads Raad og Samtykke. Administrationen
blev saagodtsom helt og holdent lagt i danske Adelsmænds Haand,
der modtog sine Len af det danske Rigsraad. Dansk Sprog
indførtes i Kirke, Skole, Rettergang. Danske Love udstraktes til at
gjælde ogsaa i Norge. Den sidste Rest af en for Norge særskilt
Centralstyrelse, — den eneste Institution, der for Norge havde
opretholdt et Skin af politisk Selvstændighed, — det norske
Rigsraad blev ophævet.
Det syntes ikke godt muligt at komme længere ned. Men
Nationer dør ikke, som Madame de Stael har sagt. Sjælen i det
norske Samfundslegeme, dets nationale Bevidsthed syntes at være
udslukket; men helt borte var den dog ikke; Livet pulserede
endnu, om end svagt og næsten umerkeligt som hos en Skindød.
II.
Nationer dør ikke, d. v. s. hos et Folk, der har havt en national
Historie, kan den nationale Bevidsthed ikke helt udslukkes.
Norges dødlignende Ro i det 15de og 16de Aarhundrede, medens
der tilføiedes Landet Forurettelser og Forhaanelser, som syntes
at maatte have vakt endog den sløveste Nationalaand, gjør et
Indtryk af, at Livstraaden var overklippet hos dette Folk, at Norge
var sunket ned til at være en blot Lokalitet, et blot geografisk
Begreb; men det var ikke og kunde ikke være saa. Trods al
ydre og indre Opløsning, trods alle Tab, trods Bortvisningen og
Afslidningen af de for et selvstændigt nationalt og politisk Liv
nødvendige Organer, kunde Nordmændene ikke ophøre at være
et Folk, fordi Minderne fra deres gamle Storheds- og
Selvstæn-dighedsperiode ikke kunde helt glemmes eller helt udslettes af
Jorden.
Norges gamle Historie var dets store Ætters. Kongesagaerne,
hvori denne Historie er fortalt, blev, om end sammensatte af
Islændinger, dog ofte sammensatte ifølge Opfordring af norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
