Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
Stormænd eller med det norske Aristokrati for Øie som
Publikum, eller de blev ialfald hyppigst afskrevne til Brug for, efter
Foranstaltning af Norges Storætter. Disse Ætter, som havde
været Bærere af det politiske Liv i Sagaperioden, blev nu ogsaa
dem, hos hvem Minderne fra denne Periode bevaredes og
dermed ogsaa den Nationalbevidsthed, den Nationalfølelse, der altid
og overalt vækkes og vedligeholdes ved historisk Liv og historisk
Læsning. Vi kan, ved Hjælp af de Haandskrifter af den
historiske Sagaliteratur, der er blevne levnede til vor Tid, eller ved
Hjælp af de Efterretninger, vi besidder om ældre, nu tabte
Saga-haandskrifter, følge, hvorledes Interessen for, Sysselsættelsen med
denne Literatur er aftaget, eftersom de gamle høibyrdige Ætter
døde ud. Endnu i det 14de Aarhundrede blev Sagaerne hyppig
afskrevne til Brug for norske Stormænd. I det 15de ophører
dette Afskrivningsarbeide næsten ganske. Ikke blot altsaa blev
Norges historiske Liv i dette Tidsrum stadig fattigere, — paa
Begivenheder og fremtrædende Personligheder, — men Minderne
fra Landets ældre Historie blegnede stadig mere og mere; der
blev stadig færre, som sysselsatte sig med dem. Hertil kom nu
Sprogets Forvanskning og Opløsning ved svensk og dansk
Indflydelse, der allerede i det 15de Aarhundrede træder saa tydeligt
frem, og saa i Beformationstiden det danske Sprogs Indførelse
som Kirke-, Skole- og Retssprog, og, i Sammenhæng dermed, som
Talesprog inden de saakaldte høiere Samfundskredse. Derved
aabnedes en ny, dyb Kløft mellem Landets Fortid med dens rige,
for Nationalfølelsen vækkende og styrkende Minder, og Samtiden
med dens knugende Fattigdom og Usselhed, — et nyt Slag, der
tilføiedes den af saamange andre Grunde hensygnende
National-aand.
Der førte dog Broer over denne Kløft. Kjendskab til det
gamle Sprog vedblev længe efter Reformationen at være
sædvanligt ogsaa blandt de Nordmænd, som var dragne indenfor det
danske Sprogs Omraade. Magnus Lagabøters Landslov vedblev
at være gjældende i Norge indtil Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede. Den var selvfølgelig affattet paa Gammelnorsk, og,
skjønt den i Løbet af det 16de Aarhundrede oversattes paa Dansk,
varede det dog en Stund, inden dette skete, og Oversættelserne
var blotte Privatarbeider, fordetmeste meget upaalidelige.
Embederne som Lagmænd eller Overdommere krævede altsaa nogen
Kundskab i Gammelnorsk, og derfor blev i Regelen, endnu længe
efterat Norge var bleven et Lydland under Danmark, i disse
Embeder indsat indfødte Nordmænd, ofte Medlemmer af de faa
adelige Ætter, der endnu stod tilbage, medens de øvrige høie
Bestillinger i Norge i denne Periode fordetmeste overdroges til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
