Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Historiske og politiske Afhandlinger
Danske. For disse Lagmænd, som i sit Embede havde en
Opfordring til at lægge sig efter Oldsproget, maatte det ligge nær at
sysle, foruden med Lovene, ogsaa med de øvrige i dette Sprog
affattede Skrifter, deriblandt først og fremst Kongesagaerne,
hvoraf der endnu fandtes mange Haandskrifter i Norge, men som
for de fleste var blevet en lukket Bog. Om enkelte norske
Lagmænd i det 16de Aarhundrede er det ogsaa bekjendt, at saa var
Tilfælde.
Reformationen fremkaldte i Danmark, som overalt, hvor den
ikke, som i Norge, gjennemførtes ved et blot udenfra kommende
Magtsprog, et Opsving af Aandslivet i de fleste Retninger, og
navnlig var det Interessen for den nationale Historie, som nu
blev vakt i en hidtil ukjendt Grad. Der ansattes i Løbet af det
16de Aarhundrede en Række af Rigshistoriografer, og Styrelsen
anvendte store Summer paa at skaffe Danmark en national
Historieskrivning. Noget af denne Bevægelse meddelte sig ogsaa
til Norge. Selvfølgelig var der i dette Land, som nu virkelig var
bleven, hvad Vincents Lunge frygtede for det skulde blive, «en
Ladegaard under Danmark», — uden Universitet, uden Regjering,
— ikke Tale om Rigshistoriografer eller offentlig Understøttelse
for Arbeidet med den nationale Historie. Men dette Arbeide
havde i andre Henseender ulige heldigere Vilkaar i Norge end i
Danmark. Det gjaldt kun at drage frem af sin Forglemmelse
Kongesagaerne og overføre dem til det Sprog, som nu
efterhaanden var bleven det brugelige inden de høiere Samfundskredse,
saa havde Norge en national Historieskrivning, hvortil de danske
Rigshistoriografer ikke kunde skaffe Magen. Vi kjender fra sidste
Halvdel af det 16de Aarhundrede en Række Oversættelser eller
Uddrag paa Dansk af de gamle Kongesagaer, forfattede af
Nordmænd. Disse Oversættelser blev vel fordetmeste henliggende i
Haandskrift; den berømteste og bedste blandt dem, Peder
Klaus-søns, som i en følgende Tid fik saa stor Betydning ved at nære
Nationalfølelsen hos Nordmændene (forfattet omkring 1599), blev
først trykt i 1633. Imidlertid har vi i dem et Vidnesbyrd om, at
Interessen for Minderne fra Norges Stortid, der i det 15de og
Begyndelsen af det 16de Aarhundrede syntes mere og mere at
dø bort, atter var bleven vakt til Liv. Og Kjendskabet til disse
Minder, Sysselsættelsen med Landets ældre Historie maatte igjen
virke til at fremkalde en mere fedrelandsk Aand, maatte virke
til at aabne Øiet for Norges Vilkaar i Samtiden. Dette kommer
ogsaa paa en iøjnefaldende Maade frem hos en norsk Forfatter
fra sidste Halvdel af det 16de Aarhundrede, Absalon Pederssøn,
hvis Skrifter «Norges Beskrivelse» og «Bergens Kapitelsbog» hører
blandt de første literære Livstegn efter Aarhundreders Dvale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
