Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
Historiske og politiske Afhandlinger
En Part, som ere frakomne ved Brudeskat, kunne vi eller ville
ej igjenløse. Svenske eller andre, som her indfulde i Fejdes Tid,
vil man neppelig fordrive, men ere lade, uvillige og dovne til at
hjælpe vore Brødre .... Ja, de Kirker og Klostre, som vore
Forfædre have bygget, bryde vi ned; der, som man tilforn haver
kunnet holde 27 Kirker ved Magt, der kan man nu neppeligen
holde 4; der vore Forfædre have udgjort til Strid tyvetusind
Mand, kan man nu ikke udgjøre tyvehundrede, og der, som vore
Forfædre haver faaet 20 Tønder Korn eller flere paa en Gaard,
der faar man nu neppelig 5. Vore Forfædre drog ud i andre
Land til Krig og Kjøbmandskab stundom; udi Dag vil’man ikke
drage af den By eller Bygd man er fød udi. Derfor er nu Norge
gammel og graa, gaar paa Krykke og Stylter, og vil snart falde
omkuld.»
Det er tydeligt, at den Mand, der har skrevet disse Ord, ikke
har savnet Følelse for sit Fædrelands Ære og Selvstændighed;
for ham har det havt noget at betyde, at han var Nordmand.
Og vi tør tro, at han ikke stod alene med disse Følelser. Vi tør
tro, at ogsaa i denne Norges dybeste Forfaldstid fandtes en og
anden, der vidste, ligesom Absalon Pederssøn, hvad Norge engang
havde været, og tænkte med Sorg over, hvad det nu var blevet.
Men mange kan det ikke have været. Den norske Høiadel var
paa denne Tid rent uddød, og dens Jordegodser fordetmeste
gaaede over i danske Adelsætters Besiddelse, som, endnu efter at
have været i flere Slegtled bosatte i Norge, følte sig langt nærmere
knyttede til sine danske Standsfæller, med hvem de stadig indgik
Forbindelser, end med det Samfund, inden hvilket de levede. Af
den lavere norske Adel stod fremdeles enkelte Ætter igjen, der
ikke var sunkne ned blandt Bønderne. Men disse Ætter var for
faatallige og lidet ansete til at danne Kjernen i en national
Opposition. De indflyttede danske Adelsætter, der var langt rigere
og gjaldt for mere fornemme, maatte, i Mangel af en norsk
Høiadel, blive det Mønster, som de søgte at danne sig efter; deres
Interesser drev dem til at slutte sig til det nye System og til at
søge de fra Danmark opsendte Lensherrers Protektion, for ved
Hjælp af den at opnaa Bestillinger som Fogder eller Lagmænd
til Forbedring af de tarvelige Indtægter, som tilflød dem af deres
smaa og for Opretholdelsen af en adelig Rang utilstrækkelige
Jordegodser. — Om en særskilt norsk Borger- og
Embedsmandsstand kunde der paa denne Tid neppe endnu være Tale. Handel
og Skibsfart var lidet udviklet eller i Udlændingers Vold.
Preste-skabet synes i den nærmeste Tid efter Beformationen at have
staaet lavere end nogensinde; der fandtes intet Universitet inden
Landets Grænser, og kun faa Nordmænd søgte ved udenlandske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
