Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
Universiteter en høiere Uddannelse, som heller ikke krævedes
for at blive Prest; de anseligste Embeder i Kirkens eller Skolens
Tjeneste blev i Regelen bortgivne til Danske, og det samme var
ogsaa Tilfælde med de høieste og bedst lønnede Bestillinger i
Statens Tjeneste. — Det norske Folk var blevet i Ordets egentligste
Forstand et Bondefolk. Og hvad Bønderne angaar, da var de for
lidet oplyste og havde altfor længe staaet udenfor enhver
Deltagelse i det offentlige Liv til, at vi kan tro, at de har brydt sig
om eller engang havt nogen Kundskab om, hvad der var
overgaaet deres Fædreland. De norske Bønder nød da som før og
senere en personlig Frihed, langt større end deres Standsfæller i
de fleste andre europæiske Lande. Mange af dem var Odelsbønder,
og Odelsbondens Eiendomsret til sin Jord var og vedblev at være
ligesaa ubetinget og uindskrænket som nogen Adelsmands; endnu
flere var paa denne Tid vistnok Leilændinger (især under Kronen
og Kirken, der eiede omkring det halve Land); men Leilændingen i
Norge nød mere Uafhængighed og Retssikkerhed end
Selveier-bonden i andre Lande, fordi ingen Adel her som andensteds
trykkede den menige Almue ned under Vegten af sine Privilegier
og sit Standsovermod. De norske Bønder kunde paa Grund af
denne sin tilvante Frihed være aarvaagne og stridbare nok, naar
det gjaldt deres private Bet; derom vidner ogsaa noksom den
haardnakkede Kamp, de gjennem lange Tider rundt det hele Land
og i Hovedsagen seirrigt førte mod danske Fogder og Lensherrer,
der strævede med at indføre dansk Bondeundertrykkelse og
danske Retssedvaner. Men denne Kamp, der flk den allerstørste
Betydning for Norges Gjenfødelse i en senere Periode, ved at
skjærme mod Opløsning den Grund, hvorfra alene et sundt og
sterkt Nationalliv kunde spire ud, havde i Samtiden ingen national
Karakter; det var en spredt Fegtning, en Klassekrig, hvori private
Interesser stod ligeoverfor andre private Interesser.
Disse Forhold maa vi stille os for Øie, naar vi vil forstaa
Norges Historie eller rettere Mangel paa Historie i denne Periode.
Hvad der nuomstunder vilde have vakt en dyb Harme og en
almindelig Bevægelse hos det hele Folk, blev dengang saagodtsom
uænset. Der fandtes ogsaa dengang Nordmænd, hos hvem der
kan være Tale om en bevidst Nationalfølelse, — en og anden
Repræsentant for det mod sin Undergang stundende Aristokrati,
en og anden Prest eller Lagmand, der havde fordybet sig i
Studiet af de gamle Sagaer, — men de var faa i Tallet, vidt
omspredte og uden indbyrdes Forbindelse. Og selv hos disse faa
var Nationalfølelsen uklar og famlende, Fædrelandskærligheden
paa mange Maader bunden og begrænset.
Vi ser af, hvad der er citeret af Absalon Pederssøn, at han var
20 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
