Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
Historiske og politiske Afhandlinger
en god Patriot efter Tidens Leilighed; en bedre fandtes neppe.
Men vi ser tillige, at hans Patriotisme var alene en tilbageskuende;
den søgte alene Næring i en fjern Fortids Erindringer; — i
Samtiden fandt den intet at hvile ved, og af Fremtiden haabede den
intet. Og det er vist, at Forholdene, saadan som de i disse Tider
artede sig, frembød lidet eller intet, der kunde indgyde den norske
Patriot en tillidsfuld Stemning, saa at hans Patriotisme kunde
blive daadskraftig og fremadstræbende, istedetfor blot beskuende
eller klagende. Overalt, hvor han vendte sig, mødte han Ruiner
af, hvad der engang havde været, eller Splittelse og Savn. Og
det værste af alle Savn, — det har Absalon Pederssøn, som man
ser, erkjendt, — det var Savnet af en national Adel. Han harmes
over de «næsvise Kompaner», der sagde, at Norge ingen Adel
havde havt; han kunde svare dem med Fynd og Klem, hvad
Fortiden angik; men for Samtidens Vedkommende lod det sig
ikke nægte, at Sigtelsen rammede. Og et Folk uden Adel kunde
ifølge den Tids Forhold og Synsmaader næsten ikke gjælde som
et Folk; det savnede ikke blot Evnen til at føre en selvstændig
Tilværelse, men det syntes neppe nok at have Ret dertil, Krav
derpaa. — Hvad der gav Danmark dets umiskjendelige store
Overlegenhed over Norge i Reformationstiden, det var ikke
saameget dets tredobbelte Folkestyrke og mangedobbelte Rigdom
paa Jord, — i saa Maade havde Forholdet neppe været
anderledes i ældre Dage, da Norge uden Vanskelighed bød Danmark
Spidsen —, men det var fremfor alt dets 6—800 Adelsmænd.
Disse 6—800 Adelsmænd kunde i Virkeligheden i denne Periode
siges at være det danske Samfund, det danske Folk. Uden dem
vilde Danmark have været ligesaa vergeløst, et ligesaa let Bytte
for de med Kristian den Tredie i Grevefeiden seirende Holstenere,
som Norge siden blev det. I dem og i dem alene fandt
Nationaliteten Repræsentanter, der havde Evne og Vilje til at
opretholde den i Krig og Fred. Hos dem fandtes politisk Tradition
og politisk Erfaring. Fra dem udgik Statsmænd,
Videnskabsmænd, Forfattere, kort alle Samfundets ledende og bevægende
Kræfter, eller, de fandt, forsaavidt de udgik andetstedsfra, ialfald
hos dem den nødvendige Støtte. De var, fremfor de øvrige
Samfundsklasser, i Besiddelse af Oplysning og Verdenskundskab, der
dengang erhvervedes ikke saameget ved Læsning som ved Reiser,
hvortil i Regelen kun Adelsmænd havde Raad og Leilighed. I
Sagaperioden var det Norge, som af de skandinaviske Lande
havde staaet i den livligste Forbindelse med Udlandet, idet
Repræsentanterne for dets talrige Aristokrati havde for Skik at
tilbringe sin Ungdom paa Krigstog eller Handelsfærder i fremmede
Lande; nu vil man i Norge, som Absalon Pederssøn klager over,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
