Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
Bergens-Forliget i 1450), at Kongevalget skulde foretages af
det danske og norske Rigsraad i Forening. Efter det i 1536
ligeoverfor Norge gjennemførte Statskup tilkom det derimod alene
det danske Rigsraad i Forening med den danske Rigsdag at vælge
Konge baade for Norge og Danmark. Men allerede forud for
1536 var det jo faktisk den danske Adel, der raadede for Valget,
og efter 1536 som forud holdt man sig til den samme Æt og
lod Søn efter Fader bestige Rigernes fælles Throne.
Nordmændene kunde altsaa gjennem lange Tider være uvidende om den
Skam, der var overgaaet deres Fædrenerige, og var det vist
ogsaa. De havde ikke bedre Skjøn eller mere Interesse for
politiske Sager, end at et blot Skin kunde tilfredsstille dem.
Tilsidst kom dog Sandheden frem. I Kristian den Fjerdes
Norske Lov (1604) optoges en Artikel saalydende: «Hvilken Herre
og Fyrste Danmarks Riges Raad, Adel og Stænder kaare til
Danmarks Riges Konning, den skal og være Konning i Norge.» Det
var Bestemmelsen af 1536 i en noget modificeret Form. Og
omtrent samtidigt blev selve Indholdet af denne Bestemmelse
gjengivet paa Tryk i den danske Kansler Arild Hvitfeldts Krønike,
ledsaget af en Kommentar, der ikke var meget mindre
fornærmelig for Nordmændene end Bestemmelsen selv, idet den
fremstilledes som en Straf for den Ulydighed og Utroskab, det norske
Folk skulde have vist: «Ligesom Privilegier og Friheder vindes
ved tro Tjeneste, saa tabes de ogsaa, naar man gjør noget
derimod.» Saa uvakt og sløv Nationalfølelsen var hos
Nordmændene, der maatte dog røre sig noget hos dem, naar de læste
sligt.
Hertil kom, at der brød ud en Strid mellem Kongedømmet paa
den ene Side og den danske Adel, repræsenteret af Bigsraadet,
paa den anden, netop vedkommende Retten til Norges Throne,
— en Strid, hvorved der bødes Nordmændene en Leilighed til at
arbeide for deres Lands Selvstændighed ligeoverfor Danmark,
uden at støde an mod disse velsignede politiske Dogmer om
Kongedømmets Arvelighed og Eiendomsret over Staten, for hvis
Skyld Norges Velfærd og Hæder gjennem saa lange Tider var
bleven ofret. — Det maatte synes ligetil, at Kongedømmet søgte
en Støtte i det norske Folks Vedhængen ved den kongelige
Arveret ligeoverfor den danske Rigsraadsadel, der benyttede sig af sin
Valgrettighed til at paalægge det trykkende Indskrænkninger.
Allerede i Unionsperioden finder vi ogsaa Spor heraf. Kristian
den Anden stod saaledes paa sin Arveret til Norge, og det er et
Vidnesbyrd paa én Gang om, hvor lidet sand Energi der fandtes
hos denne Konge, trods al lians Voldsomhed, og hvor svagt
udviklet den politiske Sans var hos Nordmændene, at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
