Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
Velfærd, maa det være nok at fremhæve, at han, ved uden Tanke
eller selvstændig Mening at underskrive de Forordninger, som de
adelige Herregaardseiere i hans Raad forelagde ham, bragte det
derhen, at den danske Bondestand, som under Fredrik den Fjerde
havde opnaaet nogen Lettelse i sine tunge Kaar, atter
nedsænkedes i en ny, endnu værre og endnu almindeligere Trældom, ved
det saakaldte militære Stavnsbaand, der gjorde Danmarks 900
Herregods til ligesaamange Plantager med hvide Negere, dets
Sogne til ligesaamange Stokhuse eller Fængsler, hvori Bønderne
var indespærrede for sin Levetid. Den Skade, som ved denne
Bondetrældom bragtes over Danmark baade i økonomisk og i
andre endnu langt vigtigere Henseender, var saa stor, at om
Kristian den Sjettes og hans Ministres Stræv med at ophjælpe
Danmarks Industri og Handel havde været ligesaa virksomt og vel
betænkt, som det i Regelen var ilde betænkt, vilde det aldrig have
kunnet bøde derpaa eller give Erstatning derfor. — Denne
Mandsling, lige ussel paa Sjæl som paa Legeme, havde de mest naragtig
overdrevne Forestillinger om sin Majestæt,sin ubetingede og
ubegrænsede Herskerret og sit Kald til at agere sine Undersaatters
Formynder. Han forlangte at betragtes som en Art Guddom, der
tronede i et Allerhelligste, hvor den profane Hob ikke engang
med sine Blikke maatte trænge ind. Den stiveste Etikette raadede
ved Kristian den Sjettes Hof. At stedes for Monarkens Aasyn
var en Naade, som kun blev de høieste Rangklasser til Del.
Slottet blev omgivet af Jernkjeder og Livgardister, som om man
levede ikke blandt de lojale Kjøbenhavnere, men blandt en
fiendtlig Befolkning. Det var Skik, at man gik med Hatten i Haanden,
naar man gik over Slotspladsen, og at Kjørende steg ud og stillede
sig ærbødigt hilsende ved Veikanten, naar de mødte de kongelige
Vogne. Kristian den Sjettes Dronning, Sophia Magdalena, en tysk
Duodezfyrstes Datter, hoffærdig som en Ulykke, var især virksom
i at faa indført denne stive Etikette. Hun foragtede alt Dansk,
og da hun aldeles beherskede sin Mand, drev hun igjennem, at
kun Tyskere ansattes i de høie Hof- og Statsembeder, saa at
Kongen, der vistnok som de fleste af sine Forgjængere og
Eftermænd af den oldenborgske Æt helst talte og skrev Tysk, men
dog var danskfødt, næsten blev som en Fremmed i sit eget Hus.
En lang Hale af tyske Stodderprinser, Dronningens Venner og
Frænder, kom efter hende til Danmark for at beriges ved hendes
Gunst og blev allesammen formelig stoppede med Pensioner og
Pengegaver til Beløb af flere hundred tusind Daler om Aaret.
«Havde disse Penge endda blevet fortærede her i Landet,» siger
Dorothea Biehl, «saa havde det endnu kunnet være hvad det var,
men de tydske Prinser blev her ikke længer end til de havde faaet
30 — Sars: Samlede Verker. III
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
