Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
hed; det gjælder at finde disse Ledere, og naar de er fundne, da
at følge dem. De fødte Ledere hartidligere ofte været fundne indenfor
Kongeætterne; i en nyere Tid oftest udenfor. Herskerevnen
som andre Kald og Evner har, eftersom Menneskeheden er skreden
længere fremad, stadig mere og mere ophørt at være et Slegtseie.
Hos Oldtidens Folkeslag tales der jævnlig om Digterætter,
Kunstnerætter o. s. v.; hvad der dengang var det sedvanlige, er
nuomstunder blevet en ren Undtagelse. Og det er let at skjønne
Grunden hertil: den moderne Civilisation med sin Mangfoldighed af
Bøger og offentlige Skoler har i stadig videre Grad aabnet Adgang
for Talentet til at gjøre sig gjældende, i hvad Stand eller Slegt
det end er oprundet; Konkurrencen er blevet skarpere, Grænserne
mellem de forskjellige Samfundslag langt mere flydende, end de
var i gamle Dage, da Kulturen havde faa og vanskelige Veie for
sin Udbredelse, mod hvad den nu har, og da en enkelt Æt derfor
saameget lettere kunde bevare for sig som et Særeie de Fortrin
eller Færdigheder, hvoraf den engang var kommen i Besiddelse.
Men indenfor eller udenfor Kongerækken, — at finde den rette
Leder, det er Opgaven, — at tage feil af ham, at se op som til
sin Leder til en, der ikke har Evnen til at være det, det er en
af de største Ulykker, der kan ramme et Folk. — Et Menneskes
Værd kan maales efter dets Evne til at beundre, har man sagt.
Der er en stor Sandhed heri. Genierne, de fremragende Aander
er det største, vor Iagttagelse kan naa til. De er Menneskehedens
eller det enkelte Folks Avantgarde paa den evige
Fremadskrid-ningens Vei. Hengivenheden, Beundringen for dem, — hvad
Engelskmændene har kaldt «heroworshipping», — er derfor den
sandeste, bedste Idealisme. Tvivlen paa de store Mænd er, som
den skotske Tænker Carlyle har sagt, Vantroens Fuldendelse;
Middelmaadighedernes, Spidsborgernes Krig mod Geniet, hvortil
vi saa ofte ogsaa nuomstunder er Vidne, er det værste Anarki, et
Oprør mod Aanden, om den end noksaa meget føres i de bestaaende
Institutioners, den kjære Freds og den gode Ordens Navn. —
Men, ikke mindre vist end at heroworshipping ligeoverfor sande
Stormænd fører opad, løfter og forædler, ikke mindre vist er det,
at heroworshipping ligeoverfor saadanne Mænd, ved hvem der
intet stort eller ophøiet er uden deres Bang og Titel, fører nedad,
demoraliserer, degraderer. Et Folks historiske Helte eller
repræsentative Mænd er, kan man sige, Produkter af dets Aand; men
ogsaa det omvendte gjælder: Folkekarakteren præges og
bestemmes af de Mænd, hvis Ledelse Folket følger, til hvem det ser op.
Det kunde derfor ikke andet end øve en sørgelig Indflydelse paa
det danske Folk, at det gjennem lange Aarrækker beundrede,
elskede, tilbad, dyrkede som Halvguder en Slegt af ubetydelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
