Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
Historiske og politiske Afhandlinger
Den samme Suhm, der blev saa patriotisk henrykt over Struensees
Fald, ytrer i et Brev fra 1774, altsaa faa Aar efter «den herlige
Nat, som Homerer og Virgiler besynge»: — «Vi er og bliver dog
desværre et Folk af Slaver, og neppe have vi været større Slaver
end nu.»
IV.
Men gjaldt nu ikke alt dette fuldt saameget det norske Samfund
som det danske? Begge Folk stod jo under den samme
Forfatning, regjeredes efter det samme System. Enevoldsregjeringens
administrative Formynderskab udstraktes selvfølgelig ogsaa til
Norge. Ogsaa her var det den ledende Grundtanke, at alt maatte
udgaa fraoven, at Styrelsen skulde blande sig ind i alle Forhold
og regulere og reglementere ethvert Virksomhedsfelt. Ogsaa
Nordmændene behandledes som en Flok hjælpeløse Børn. Og
begge Folk bøiede sig, som det synes, med den samme Villighed
under dette sløvende Formynderskab. Den danske Lojalitet fandt
et værdigt Sidestykke i den norske. Nordmændene roste sig af
sin ubetingede Hengivenhed for det oldenborgske Kongehus og
vilde i denne Henseende ingenlunde staa tilbage for de danske
Brødre. Det var sedvanligt, at i danske Lovsange eller
Klagesange over levende eller døde Oldenborgere blev de norske Fjelde
anraabte om et Ekko, og Ekkoet udeblev ikke. Naar en Konge
eller Prins gjæstede Norge (hvilket heldigvis kun sjelden skete),
strømmede det allevegne over af de mest svulstige Ytringer af
arveundersaatlig Henrykkelse og Hengivenhed. Idet Holberg
etsteds omtaler de norske Borgerkrige i Middelalderen, er det ham
en patriotisk Tilfredsstillelse at kunne fremhæve, hvor helt
anderledes skikkelige hans Landsmænd nu var blevne: «Hvis man
skal tilskrive disse Uroligheder Nationens Tilbøjelighed til Oprør,
saa maa man tilstaa, at aldrig noget Folk er bleven mere
forandret og ukjendeligt; thi man haver i de nyere Tider, udi hele
Seculis (Aarhundreder), ikke mærket ringeste Bevægelse, saa at,
hvis de gamle Norske kand citeres til Exempel paa Ustadighed,
saa kand de nyere, lige fra Reformationens Tider, fremfor alle
Nationer paa Jorden, vise Exempel paa Bestandighed, Lydighed
og Afsky for Oprør. Herpaa kan tjene til Oplysning hvad som
er tildraget sig for nogle Aar siden, da en vis Nordmand
formedelst Utroskab mod Regjeringen blev henrettet; thi man fandt
ikke, at en eneste af hans Landsmænd havde været i Ledtog med
ham.» (Det sigtes herved til den ulykkelige Poul Juul, som ved
sin Begavelse havde været en bedre Skjæbne værdig.) I den
følgende Tid var denne Nordmændenes urokkelige, ubetingede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
