Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
Troskab mod Arvekongehuset (Pudeltroskaben, som man
nuomstunder kalder den) en Gjenstand for stadige Lovprisninger, paa
Vers og Prosa, hos danske som norske Forfattere.
Det er før omtalt, hvorledes Statsforandringen i 1660, ved at
ophæve det danske Rigsraad og give den danske Adel Dødsstødet,
stillede Norge og Danmark i en ydre statsretlig Forstand paa
lige Fod. Forsaavidt var den til Norges Fordel, og det var, som
det synes, udelukkende denne Side ved den, der gjorde Indtryk
paa Nordmændene og fæstede sig i deres Minde.
Statsforandringen havde imidlertid andre, for Norges
Selvstændighed mindre heldige Følger. Norge blev frigjort fra den
Ydmygelse at styres af det danske Rigsraad; det stod herefter,
lige med Danmark under den fælles Konge, der i en vis Forstand
kunde siges at være ligesaavel norsk som dansk. Men dette
kunde ogsaa kun siges i en vis, d. e. i en juridisk Forstand.
Faktisk var og blev Kongen dansk. I Danmark residerede han;
Norge laa fjernt og besøgtes yderlig sjelden af Enevoldskongerne,
af enkelte af dem aldrig. Deraf fulgte, at Hensynet til Danmarks
Interesser fremdeles var og blev det ledende og bestemmende for
Styrelsen. Under en Forfatning, der hvilede paa den
Grundsætning, at Land og Folk er Kongens Privateiendom eller
Patri-monium (som Kristian den Femte udtrykkelig siger i sit
Testament), maatte det blive Formaalet at centralisere saa meget som
muligt, at samle alle Statens Kræfter, til Forherligelse af Kongen
og hans Hof, der hvor han havde sit regelmæssige Opholdssted;
et Land, der laa fjernt fra den kongelige Residens, maatte blive
behandlet efter Kolonialpolitikens Grundsætninger, d. v. s.
saaledes, at man lagde an paa at drage den størst mulige Fordel af
det og til Gjengjæld gjøre mindst muligt for det.
Allerede i Tidsrummet fra 1536 til 1660 var der udrettet ikke
saa lidet til at istandbringe Enhed mellem begge Riger og Folk,
d. v. s. ved Indførelse af dansk Lovgivning, danske Retsvedtægter
og Institutioner at fuldende den Indlemmelse af Norge i
Danmark, hvortil Grunden var lagt ved Reformationen. Saalænge
den politiske Suverænitet imidlertid var delt mellem Konge,
Rigsraad og Rigsdag, maatte Styrelsen i Regelen være for svag
og splittet til at gjennemføre et strengt Centralisationssystein:
Kongens og Rigsraadets Interesser faldt ikke sammen, og de
modvirkede derfor ofte hinanden istedetfor at samvirke. Men nu, da
al Magt var samlet hos Kongen, nu kunde der stræves med
saameget større Styrke og Sikkerhed mod det Maal, der ifølge Tidens
Synsmaade maatte synes saa ønskeligt og fuldt berettiget,
eftersom jo Undersaatterne var til for Kongens Skyld og ikke Kongen
for Undersaatternes, — det Maal, som Ministeren Guldberg ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
