Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
Historiske og politiske Afhandlinger
trykte meel de bekjendte Ord: «Ingen Nordmand er til; alle ere
vi Borgere af den danske Ståt,» — eller, som man ogsaa udtrykte
det: Kongens Undersaatter skulde føie sig, ikke som gode
Nordmænd, gode Danske eller Holstenere, men som gode kristianske
eller fredrikske Mænd, d. v. s. Hengivenheden for Kongehuset
skulde træde i Stedet for enhver anden Art af Almenaand,
udjævne alle Adskillelser, opsluge enhver Følelse af særskilt
Nationalitet hos Rigets forskjellige Folk.
Særlig maatte det da blive Nordmændenes nationale Væsen,
det gik ud over. Dette nationale Væsen blev ogsaa i flere
Bet-ninger beklippet og trængt tilside ved Regjeringens Omsorg siden
1660. I den værste Fornedrelses Periode havde Norge dog
beholdt sin gamle nationale Lovgivning; Kristian den Fjerdes Norske
Lov, der udkom 1604, var i Hovedsagen kun en Oversættelse af
Magnus Lagabøters. Herpaa blev der gjort en Ende af
Enevolds-regjeringen. Kristian den Femtes Norske Lov er fordetmeste Ord
til andet stemmende med Kristian den Femtes Danske Lov, og
det blev udtrykkelig paalagt Lovkoncipisterne at gjennemføre den
størst mulige Enhed mellem begge Riger; da de nemlig havde én
Konge og én Religion, blev det sagt, maatte de ogsaa have én
Lov. I den følgende Tid blev Love og Forordninger givne under
ét for begge Riger, saavidt det paa nogen rimelig Maade lod sig
gjøre og ofte langt videre end rimeligt, idet de givne Lovregler
kun lidet passede med Norges lokale Forhold.
Havde Norge i Tiden forud for 1660 været uden
Centralstyrelse, saagodtsom uden noget Organ for et eget politisk og
nationalt Liv, saa blev dette endnu mere Tilfælde efter
Enevolds-regjeringens Oprettelse. De norske Stænder forsvandt med den
danske Rigsdag. Ønskerne om selvstændige Regjeringsautoriteter
for Norge, om selvstændig Jurisdiktion, eget Universitet, egen
Bank, der kom frem under den nationale Bevægelse, som vi finder
Spor af i den sidste Menneskealder før Statsforandringen, sattes
tilside. Enevoldsregjeringens Amalgamationspolitik gik jo i den
stik modsatte Retning af den, hvori disse Ønsker pegede. Den
halvt opløste, uorganiske Tilstand, hvori det norske Samfund var
sunket ned i Unionsperioden, vedligeholdtes og sattes, saa at sige,
i System. Det gjaldt om at bringe Nordmændene endog til at
tabe Erindringen om, at de havde været et eget Folk, en egen
historisk Individualitet. Norge vedblev at være uden nogen
Centralautoritet, uden Universitet, uden Bank, uden Hovedstad,
— en Samling af Byer og Bygder, vidt adspredte, uden noget
ydre Foreningsbaand, — en Krop uden Hjerne, uden Hjerte, hvis
nærende Safter blev ledede over i en anden Organisme og gav
Tilskud til en anden Organismes Blodomløb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
