Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
Mellemtiden vokset jævnt, medens Danmarks i lange Aarrækker
stod stille eller endog gik tilbage. Norges Næringsveie, særlig
dets Handel og Skibsfart, tog i det samme Tidsrum et stort
Opsving. Norge havde i Slutningen af forrige Aarhundrede langt
liere og større Skibe i Søen end Danmark, medens det
omvendte havde været Tilfælde i det syttende og endnu mere i det
sekstende Aarhundrede. De norske Byer udfoldede i Begelen en
livlig Virksomhed, medens de danske, paa Kjøbenhavn,
Regjeringens Kjæledægge, nær, førte en hensygnende Tilværelse. Norges
Udførsel oversteg i Værd meget Danmarks, og, ifølge en paa
adskillige Feilslutninger hvilende Handelsbalance, forestillede man
sig i forrige Aarhundrede sedvanlig, at Norge stadig tjente Penge
paa sin Handel, medens Danmark stadig tabte, saa at Danmark
alene opretholdtes ved Norges Overflod. Allerede Holberg
udtaler denne Forestilling, som længe efter uimodsagt vedblev at
have Kurs, idet han siger: «Danmark har kunnet ansees som en
høj Sø, der styrter idelig Vand ned i det store Hav, som aldrig
kommer tilbage, og Norge som en Flod, der falder igjen udi
samme Sø, og derved hindrer, at den saa hastig ikke kan
udtørres.» Det er let at skjønne, hvorledes en slig Forestilling, naar
den fik almindelig Indgang, kunde bidrage sit til at løfte
Nordmændenes nationale Selvfølelse ligeoverfor de Danske og styrke
hos dem Troen paa deres Lands Evne til at staa paa egne Ben,
om det gjaldt. Det er ogsaa sikkert nok, at den endnu i 1814
spillede en vis Rolle og ydede Selvstændighedsmændene en Støtte
under deres modige Gjerning. Iøvrigt udtrykte det holbergske
Billede, om ikke hele Sandheden, saa ialfald en god Del af den:
de norske Statsindtægter gik til Danmark, og af dem vendte saare
lidet tilbage, saa at forsaavidt Danmark virkelig var som en Sø,
der næredes ved den fra Norge kommende Elv.
Det norske Folks Ulykke i Reformationsperioden var, som før
fremhævet, at det var bleven et Bondefolk. Det holdt sig sundt
og sterkt i sin Kjerne, men det var bleven som en Stamme uden
Grene, Løv og Frugter. Det savnede Organer, hvorigjennem det
kunde træde i virksom Forbindelse med Udenverdenen, drage
Næring til sig af den europæiske Kultur og derved vokse og
udvikles. I Oldtiden havde det havt saadanne Organer i sit talrige
Aristokrati; i Reformationstiden var der ingen længer: den
gamle Adel var uddød, Borgerstanden var faatallig og fattig, kuet
ved det hanseatiske Handelsvælde, Embedsstanden næsten bare
sammensat af Landsprester, der levede spredt om blandt
Bønderne, delte deres Kaar og ikke i nogen Henseende kan antages
at have staaet meget over dem. — Nu lik Norge, ved Handelens
og Skibsfartens Opblomstring i det syttende og attende Aarhun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
