Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö486
Historiske og politiske Afliandlinger
drede, en nogenlunde talrig og velhavende Kjøbmandsklasse, der
stod i livlig Forbindelse med Udlandet, navnlig England, og
derigjennem maatte føres nærmere til de almene Kulturbevægelser
end Bønderne i sine aflukkede Bygder. Samtidig hermed blev
dets Embedsstand udviklet baade i en indre og en ydre Forstand;
til Geistligheden kom en civil-juridisk Embedsetat, og begge disse
Klassers intellektuelle Standpunkt løftedes ved de stigende
Fordringer, der stilledes til dem, navnlig efterat Embedseksamen ved
Kjøbenhavns Universitet var bleven paabudt, først for geistlige,
siden ogsaa for juridiske Embedsmænd.
Paa denne Maade voksede lidt efter lidt den Sum af
Oplysning, der fandtes inden Landets Grænser, hvilket selvfølgelig var
en Hovedbetingelse for Udviklingen af en mere virksom, mere
bevidst Nationalaand. Jo høiere Oplysningen steg, des mere maatte
den føre til Eftertanke over Rigernes indbyrdes Forhold, aabne
Øiet for Uligheden i Vilkaar, Uligheden i Karakterer, der gjorde
Helstatsforbindelsen mellem Rigerne til en unaturlig Tvang, —
des mere almindelig maatte historisk Læsning blive, hvorved igjen
Minder vaktes eller vedligeholdtes, der ikke saa let lod sig
forene med en sløv Slaaen-sig-tiltaals ved det Bestaaende.
Paa den anden Side har Aanden inden Penge- og
Forretningsmændenes Kreds, inden det saakaldte Bourgcoisie i egentlig
Forstand, altid og overalt, endog i Samfund med et sterkt bevæget
aandigt Liv, en rig, aldrig afbrudt historisk Tradition, vist sig
at være merkeligt lidet ideal, lidet patriotisk. Saameget mere
maatte dette være Tilfælde under Forholde som i Norge, hvor
Handelsaanden paa de fleste Steder kunde brede sig aldeles
uhindret og uberørt af høiere Interesser. Der tales ofte nok om den
«lede Handelsaand» i de norske Byer i Slutningen af forrige og
Begyndelsen af dette Aarhundrede, og det er troligt nok, at den
ogsaa virkelig har været i en usedvanlig Grad materialistisk og
selvgod.
Den norske Borgerstand, der dannede sig under Foreningen
med Danmark, var for en stor Del af fremmed Oprindelse.
Danske og endnu hyppigere tyske eller slesvig-holstenske Kjøbmænd
flyttede ind i de norske Byer og naaede ofte, ved sine gode
Forbindelser, frem til en toneangivende Rolle inden disse. Dansk
var siden Reformationen blevet Bybefolkningens Talesprog, og
herved blev den, hvad enten den var af norsk eller udenlandsk
Oprindelse, adskilt som ved en dyb Kløft fra det øvrige Samfund,
saa at den stod ligeoverfor det som halvveis fremmed.
Det samme gjaldt nu, tildels endog i høiere Grad, om
Embeds-mandsklassen. I den første Tid efter Reformationen medførte Norges
Mangel paa lærde Skoler og dets i andre Henseender forkomne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
