Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven f>27
47.*$
og forsømte aandige Tilstande, at danske Mænd hyppig
indsattes i norske Embeder. Siden, da Norge blev bedre istand til at
forsørge sig selv i saa Henseende, vedblev det dog at være
sed-vanligt, at Embeder i Norge overdroges til Danske, medens
omvendt Nordmænd hyppig ansattes i Danmark. Regjeringen maatte
jo stille sig og stillede sig med stadig klarere Bevidsthed det
Formaal at blande Folkene saavidt muligt sammen, saa at de kunde
bedre lære at føie sig som ét. — Til enhver Tid under
Foreningen med Danmark var derfor den norske Embedsmandsklasse
sterkt isprængt med danske Elementer, navnlig i dens
høieste, ledende Kredse. Om de norskfødte Medlemmer af Klassen
gjaldt det, ikke mindre end om de danske, at de havde taget sine
Eksamener ved Kjøbenhavns Universitet; de havde tilbragt sine
gladeste, betydningsfuldeste Aar i Danmarks Hovedstad og der
ofte kn3’ttet Venskabs- og Frændskabsbaand for Livet. Jo høiere
de stod i aandig Henseende, des sterkere maatte de føie sig
hendragne til Minderne fra dette Ungdomsliv, tilbragt mellem
Kammerater, danske som norske, i Studier eller Klublivets aandige
Adspredelser, medens de maatte føie sig næsten som fremmede,
landsforviste, naar de sad hjemme som Embedsmænd i den
ensomme norske Landsbygd eller i den norske Smaaby, hvor alles
Sind var optaget af Fragter og Tømmerpriser.
Eftersom de saakaldte høiere Samfundsklasser i Norge
voksede i Tal og Magt, blev de ogsaa bedre istand til at deltage
i det Aands- og Kulturarbeide, som ved Sprogfællesskabet var
blevet et fælles for det danske og norske Folk. I Tidsrummet
fra 1536 til 1660 tog Nordmændene liden eller ingen Del i dette
fælles Aandsarbeide. Der var dengang endnu kun faa norske
Studenter, og mange af disse vedblev længe efter Reformationen,
ifølge gammel Vane, at søge, ikke til Kjøbenhavn, men til
Rostock eller andre tyske Universiteter. Man har ogsaa fra denne
Periode en Literatur paa Dansk, tilblevet i Norge og ved
Nordmænd; Periodens to mest fremtrædende norske Forfattere er
allerede før nævnt: Absalon Pederssøn og Peder Klaussøn. Men
denne Literatur blev i Samtiden lidet udbredt, lidet kjendt; de
fleste af dens Verker henlaa utrykte og er først i den nyeste Tid
blevne dragne ud af sin Glemsel. Den har desuden fordetmeste
en meget lokal Karakter: det er fordetmeste Beskrivelser over
Landet, Dagbogsoptegnelser eller Oversættelser af de gamle
norske Love og Sagaer. Den er mest en Efterklang efter Norges gamle
nationale Aandsliv og indeholder lidet eller intet af Spire eller
Tegn til en ny, fremadskridende Aandsbevægelse. — Efter
Statsforandringen i 1660 blev det snart anderledes. Tallet paa de nor
ske Studenter voksede nu sterkt, og de samledes bedre end for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
